Hvor har Brian Hansen ret i sit læserbrev (18. februar) om faren ved centralisering i Lolland Kommune!!
Vi er virkelig nogle - også fra Rudbjerg - der kæmper for landsbysamfundenes bevarelse.
Vi har dannet et landsbylaug i både Dannemare og Vestenskov, som prøver at bevare det, der endnu findes i vores lokalsamfund.
Jeg er formand for Landdistriktsnetvæket i Lolland Kommune, som forsøger at samle de mange lokalforeninger i vores kommune med det formål at bevare livet i de små samfund.
Der kommer snart meddelelser fra os om indkaldelse til vores årsmøde 12. marts på Daghøjskolen i Maribo.
M.h.t. politikernes synspunkter var vi nogle - bl.a. mig - der stillede op til kommunevalget med det klare synspunkt at bevare lokalsamfundene.Jeg havde godt set faren for centraliseringen, men jeg troede ikke, det ville gå så hurtigt som det er gået.
Dér, hvor jeg væsentligt synes politikerne har svigtet, er at de træffer enkeltafgørelser om f.eks skolenedlæggelser, lukningen af dagcentre, centralisering af plejecentrenes ledelse m.m. UDEN at melde ud, hvad man vil med lokalsamfundene.
Hvilke lokalsamfund ønsker man skal overleve?
Hvad skal der blive af alle de andre lokalområder?
Skal der i det hele taget bo mennesker uden for bysamfundene?
Disse og andre afgørende spørgsmål må vi forlange svar på. Det er faktisk lige så afgørende som Femern-broen, som jeg nok synes vi skal have, men der er andre vigtige spørgsmål end broen.
Mange hilsner og tak til Brian Hansen, fordi du rejser nogle gode spørgsmål.
Michael Foersom
Stenvadsvej 4
4983 Dannemare
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro