Lolland har næstflest fattige børn i landet - men det går den rigtige vej

Lolland Kommune er det sted i Danmark, hvor næstflest børn vokser op i fattigdom.

Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der på baggrund af tal fra Danmarks Statistik har kortlagt, hvor mange børn, der voksede op i familier, der lever under fattigdomsgrænsen i landets kommuner i 2023.

Og undersøgelsen viser, at 7,9 procent af børnene i Lolland Kommune vokser op i en familie, der lever under fattigdomsgrænsen, hvilket altså er en andenplads kun overgået af Brøndby Kommune, hvor tallet er 8,5 procent.

LÆS OGSÅ: Generalsekretær advarer: Der er sket en

Til sammenligning er tallet for hele landet 4,5 procent, mens den kommune, hvor færrest børn lever i fattige familier, er Dragør Kommune, hvor 1,7 procent af børnene i 2023 levede i fattige familier.

(Artiklen fortsætter under grafikken.)

Guldborgsund Kommune er også at finde højt på listen - nemlig på tredjepladsen lige efter Lolland Kommune. I Guldborgsund Kommune er det således 7,4 procent af børnene, der vokser op i familier, der lever under fattigdomsgrænsen.

Fremgang for Lolland

På trods af den kedelige andenplads kan Lolland Kommune dog glæde sig over, at der er færre børn i kommunen, der lever i fattigdom i forhold til året før, hvor det var 8,3 procent af kommunens børn, der levede i familier med fattigdom, hvilket betød, at kommunen i 2022 indtog førstepladsen.

Og denne reduktion af fattige børn sker samtidig med, at der i fire ud af fem af landets kommuner er sket en stigning i antallet af børn, der vokser op i familier, der lever under fattigdomsgrænsen.

LÆS OGSÅ: 47.200 børn lever i fattigdom: Her er buddet på, hvordan det kan laves om

Det er den første stigning i antallet af fattige børn siden 2017, hvilket ifølge Sune Caspersen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er både bemærkelsesværdigt og bekymrende.

- I en tid, hvor beskæftigelsen stiger og stiger, kunne man ellers tænke, at det ville gå den modsatte vej, siger han.

(Artiklen fortsætter under grafikken.)

Efter hans mening, skyldes udviklingen blandt andet, at det midlertidige børnetilskud til en række kontanthjælpsmodtagere ophørte i 2023.

I stedet indførte man en midlertidig inflationshjælp til børnefamilier, der modtager offentlige ydelser, hvilket dog ikke var målrettet de fattigste i samme grad som det midlertidige børnetilskud.

- Når udviklingen i fattigdommen går den forkerte vej, hænger det dels sammen med bortfaldet af børnetilskuddet, som ellers var målrettet de fattigste, dels mindre regulering af overførselsydelserne i forhold til lønudviklingen, der gør, at inflationen rammer dem på offentlig forsørgelse hårdere. Og derudover er der en del ukrainske flygtninge, som først er begyndt at optræde i statistikkerne i 2023," siger Sune Caspersen.