Lolland Kommune har overtaget Skovagergård
Efter branden blev en af gårdens lader, der var brændt ned, fjernet. Selve Skovagergårds hovedbygning står dog stadig tilbage som en udbrændt ruin. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Det kan vare længe inden brandtomten forsvinder.
HOLEBY Onsdag i sidste uge kunne Lolland Kommune overtage Skovagergård ved Holeby.
Skovagergård brændte to gange i november sidste år. Gården var ejet af Naturstyrelsen, der havde sat den til salg, da den brændte.
I forbindelse med Naturstyrelsens projekt Holeby Folkeskov er grunden dog overtaget af kommunen.
Det betyder dog ikke, at den meget omdiskuterede brandtomt, der stadig står på grunden, forsvinder lige med det samme.
I den kommende tid skal selve boliggrunden udmatrikuleres eller tages ud af det areal, der fulgte med Skovagergård.
- På det omkringliggende areal ved jeg, at der er noget interesse fra nogen omkring Holeby i forhold til at have nogle aktiviteter. Det er noget af det, der ligger i pipelinen, at vi skal ind og have kigget på det omkringliggende areal, fortæller Lars Gram, som er sektorchef for Service og Bygninger i Lolland Kommune.
- Jeg forventer, at vi i den næste måned får sat selve grunden med Skovagergård til salg på vores hjemmeside i den kommende måned. Det øvrige areal har vi ikke umiddelbart nogen planer om at sælge, fortsætter han.
Det vil derfor også være en ny, kommende ejer af grunden, der skal stå for nedrivning af brandtomten.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie