Mikalas rejse begyndte som seksårig – nu fejrer hun 25-års jubilæum
Mikala Pedersen, også kaldet "Bamse", gætter på, at der sidste år blev solgt 3.000 portioner mad under festivalen. I år er der lagt endnu mere på grillen for at kunne følge med efterspørgslen. Foto: Rikke Folm Berg
Rikke Folm Berg, FT
Mikala Pedersen begyndte med at sælge mad til havnefesten, da hun var blot seks år.
KRAMNITZE: Som femårig blev Mikala Pedersen sur over, at hun skulle passes af sin mormor og morfar, mens moderen skulle hjælpe til som frivillig i grillteltet på Kramnitze Hornfiskefestival.
- Jeg ville med, fortæller hun.
Det kom hun derfor året efter.
- Jeg stod og solgte kamsteg med de voksne, og så fik jeg sådan en tabel, hvor der stod, hvad det kostede, hvis de købte en, to eller tre portioner, og så fik jeg lidt hjælp til det med pengene, fortæller hun.
Siden har hun været med hvert år i 25 år.
Gør det for stemningen og sammenholdet
Hvorfor er du holdt ved?
- Jeg tror, det er kontakten til folk, stemningen og sammenholdet. Jeg elsker at snakke med folk, og jeg kan lide følelsen af, at vi skal klare det sammen og løfte i flok.
Jeg kan lide følelsen af, at vi skal klare det sammen og løfte i flok.
Mikala Pedersen, frivillig madmor i grillteltet.
Et år havde hendes mor arrangeret en sommerferie, som betød, at hun som 14-årig måtte forlade festivalen allerede om lørdagen.
- Det har hun ikke gjort siden, siger hun og ler.
Madmor med stort ansvar
Siden Mikala første gang var med i madboden, er opgaverne vokset, så hun nu er helt uundværlig.
- Jeg står for hele grillteltet fra at finde personale og til indkøb.
Det er andet år, at hun gør det, oplyser hun. Til hverdag arbejder Mikala Pedersen som social- og sundhedsassistent.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie