MØBELBUTIK HAR STARTET OPHØRSUDSALG
My Home har her i september været repræsenteret i Nakskov i fire år. Butikken lukker til nytår. Foto: Marianne Knudsen
Marianne Knudsen
NAKSKOV: Efter fire år med møbelbutik i Nakskov har kæden My Home startet ophørsudsalg. Butikken i Tømmergade har opsagt sit lejemål til årsskiftet.
- Der fraflytter vi så officielt, men det skal selvfølgelig også give mening at holde butikken åben, da vi har startet ophørsudsalg, siger distriktschef Niels Bech.
Ifølge distriktschefen er nogle af de ansatte flyttet til andre af kædens butikker og nogle opsagt.
- Men vi vil se, om vi ikke kan finde plads til flere eller hjælpe de opsagte godt videre, tilføjer Niels Bech.
Om årsagen til lukningen af butikken siger distriktschefen, at butikken i Nakskov primært har været en outlet-butik - uden at der har været reklameret med det - der skulle sælge udgåede eller lidt beskadigede varer fra kæden. Der har været halvt outlet og halvt almindeligt sortiment, uddyber han.
- Nu har driften af My Home ændret sig, og vi har fået nyt lager og mængden af outlet- og skadede varer er faldet, så berettigelsen for en outlet-butik er en anden i dag end for to år siden, og vi har jo en stor, flot butik i Nykøbing, så der er ikke baggrund for en ordinær butik i Nakskov, begrunder Niels Bech.
En anden årsag til den forestående lukning er ifølge distriktschefen at folk jo nu her under energikrisen bruger færre penge i butikkerne og til andet end store forbrugsgoder.
Seneste artikler
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst