Nyt marked blev "en kæmpe succes": Nu kommer arrangøren med et løfte
Første udgave af Maribo Marked gik over al forventning. PrivatfotoPrivatfoto
Opbakningen til Maribos nye marked var ikke til at tage fejl af. Omkring 1000 besøgte markedet i løbet af seks timer - og det får arrangøren til at komme med et løfte.
- Det har været en kæmpe succes. Der har været fuld knald på hele dagen, og nogle af standene har nærmest haft udsolgt. Vi er bestået med bravur.
Glæden og begejstringen er ikke til at tage fejl af hos Jesper Ellgaard Vilhelmsen efter afviklingen af den første udgave af Maribo Marked, der fandt sted lørdag fra klokken 10 til 16.
Det stablede han på benene sammen med sin bror, Peter Stani, og venneparret Charlotte Winther Behrsin Sørensen og Niels Behrsin Hansen. Kvartetten ønskede at gøre op med køb og smid væk-kulturen og skabe et kræmmermarked med mere fokus på genbrug.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Flere af de godt 40 stande på markedet kunne melde tæt på udsolgt. PrivatfotoPrivatfoto
Og det må man sige, at der har været interesse for.
Annonce
- Jeg vil tro, der har været omkring 1000 besøgende i løbet af dagen. Vi havde aldrig regnet med, der ville komme så mange. Allerede da det åbnede klokken 10, stod vi og kiggede og blev enige om, at der i hvert fald stod 200 mennesker klar. Målt på det kan man kun sige, det har været en succes, siger Jesper Ellgaard Vilhelmsen.
Kommer igen i 2025
Vennegruppen havde aldrig tidligere stået for at arrangere et marked. Derfor gik de ind til lørdagens markedssatsning med en vis portion nervøsitet.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Det er Peter Stani, Jesper Ellgaard Vilhelmsen, Charlotte Winther Behrsin Sørensen og Niels Behrsin Hansen, der står bag Maribo Marked. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
Idéen opstod desuden for ganske kort tid siden, så det hele er gået lidt stærkt. Blandt andet kunne man ikke nå at skaffe en foodtruck til markedet.
- Til gengæld nåede vi, som lidt af en overraskelse for alle stande og gæster, at få noget levende musik i Thomas Hoby, der gik og sang og spillede på guitar. Det kunne sagtens ske igen til næste år. Og så skal vi også have den foodtruck, siger Jesper Ellgaard Vilhelmsen og slår fast, at de vil være på plads igen i 2025.
Artiklen fortsætter efter videoen...
- Jeg kan godt love, der bliver et marked igen næste år. Gæsterne har sagt, det var et godt initiativ, og de ønsker, vi gør det igen næste år. Samtlige stande ønsker det også, siger han.
Nu har venneparret et års tid til at idéudvikle og tænke i nye baner.
Annonce
- Alt er gået gnidningsfrit, og der har faktisk ikke været nogen ting, der kom bag på os. Når det så er sagt, er vi også blevet klogere og har fået en masse idéer til, hvordan vi kan forberede det til næste år, lyder det fra Jesper Ellgaard Vilhelmsen.
1000 besøgende slog vejen forbi Maribo Marked lørdag. PrivatfotoPrivatfoto
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie