Oversavet jagtgevær og rifler lå frit fremme

En 60-årig mand blev klokken 01.00 natten til søndag anholdt for ulovlig våbenbesiddelse. Forbipasserende havde ind ad en åben hoveddør til en lejlighed i Tilegade spottet, at der lå flere våben. Derfor kontaktede man politiet, som ganske rigtigt kunne konstatere, at den 60-årige blandt andet var i besiddelse af et oversavet jagtgevær, to rifler og ammunition til de tre skydevåben.
Ifølge vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Ole Hald foregik anholdelsen stille og roligt.
Udover de tre skydevåben blev der også fundet flere knive samt noget hash ved ransagningen af lejligheden.
Manden er nu varetægtsfængslet og fremstilles formentlig senere i dag.




60-årig mand fra Nakskov er anholdt for ulovlig våbenbesiddelse.

Offentliggjort Sidst opdateret