Man skal spille efter reglerne. Det fik Café Nic i Idrætscentret at mærke på den hårde måde, da fødevarekontrollen kom forbi tirsdag 5. februar.
Det blev derfor til en bøde på 5.000 kroner og en sur smiley, fordi virksomheden ikke havde anmeldt, at der var skiftet ejer i januar. Samtidig fik cafeen også en indskærpelse, fordi registreringer af egenkontrollen ikke fandtes i cafeen. Det kommer til at koste et opfølgende kontrolbesøg, som cafeen selv skal betale for.
- Det er da ærgerligt, konstaterer Brian Liliendal, der har overtaget cafeen.
- Men fødevarekontrollen kommer snart på besøg igen, og så er det i orden. Brian Liliendal ærgrer sig også over, at hans usb-nøgle befandt sig på et forkert sted, da der var kontrol.
- Alle registreringerne af egenkontrollen ligger på den, men min kone havde den med i bilen den dag. Jeg har endda solgt det program, vi selv anvender, til flere andre, fordi det er så nemt at bruge. I øvrigt havde fødevarekontrollen ingen bemærkninger til Café Nicks behandling af fødevarer, rengøring, eller vedligeholdelse af lokaler og inventar, her var alt i orden.
Ulla Rüth
ur@folketidende.dk
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie