Toilet-skandale på Femø: Aflåst
Det lykkedes at få åbnet det ene handicaptoilet på havnen på Femø, men nu er det aflåst igen. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
OPDATERET: Toiletter åbnes på Femø
FEMØ - Jeg troede så bestemt, at vi havde fået sagen løst. Det er så træls, at den sag stadigvæk skal kaste en kedelig skygge.
Sådan lyder det lidt i syv i morges fra formanden for Femø Beboerforening og næstformanden i ø-kontaktudvalget, Inge-Lise Bisted.
Den trælse sag gælder turisternes mulighed for at komme på toilettet, når de besøger Femø. Sidste sommer med gratis færge var der et større barn, der måtte opleve at tisse i bukserne, da hun ikke kunne holde sig længere.
Med gratis færger fra i dag og Turismens Dag lørdag må femøboerne konstatere, at toilettet på havnen alligevel ikke er åbnet, og Inge-Lise Bisted har i morges skrevet til byrådet:
"På Ø-kontaktmøde 9. juni blev det entydigt meddelt, at toiletterne på småøerne ville blive genåbnede. Det er de også blevet på Askø og Fejø, men det er ikke sket på Femø. Vi har derfor henvendt os til politikerne i ø-kontaktudvalget, ledelsen af Femø Havn og direktør Bjarne Hansen.
På lørdag har vi Turismens dag. Vi appellerer nu til borgmester og byråd om at tage affære og opfordrer på det kraftigste til, at sagen bliver løst nu og her, så det ikke skal være et problem for de mange gæster og en kedelig konflikt også i sommeren 2021. Småøerne som turistdestinationer er et kæmpe hit - til gavn for hele kommunen.
Sommeren 2020 var toiletterne i sejlerbygningen på Femø Havn blevet aflåst og udstyret med kodelås til sejlerne - ikke engang de lokale med betalt bådplads kunne få adgang. Det medførte en masse bøvl.
I vores ansøgning om en udviklingsplan skriver vi blandt andet: Sejlerbygningen blev opført med tilskudsmidler i samarbejde med Ravnsborg Kommune med aftale om, at toiletterne skulle være åbne for alle. Muligheder på kort sigt: åbning og øget rengøring af de aflåste toiletter eller midlertidig opstilling af toiletvogn for denne sæson. Plan for varig løsning udtænkes.
Vi håber, I vil se velvilligt på vores ansøgning til gavn for øen og kommunen på længere sigt - og at I vil bidrage til en løsning på toiletsagen nu og her."
OPDATERET fredag: - Jeg har lavet en fejl. I mit brev til politikerne torsdag glemte jeg at skrive, at handicaptoilettet på havnen er åbent. Det forslår bare slet ikke. Det ved de politikere, der er inde i sagen, godt. Jeg var så optaget af de aflåste, beklager formanden for Femø Beboerforening, Inge-Lise Bisted.
Sideløbende er der fra kommunen torsdag aften kommet en toiletvogn til øen med et herre- og et dametoilet samt pissoir, oplyser teknisk direktør Bjarne Hansen.
- Det har femøboerne vidst siden i tirsdags. Toiletvognen tilsluttes fredag og bliver stående august ud, siger Bjarne Hansen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie