LOLLAND: Først var markerne dækket af regnvand, der ikke kunne komme væk.
Efter de seneste dages frostvejr er mange af de lavtliggende marker forvandlet til skøjtebaner.
Formand for Danske Sukkerroedyrkere, Troels Frandsen, Nysted, kalder det en udfordring at få de sidste roer op af jorden og transporteret til sukkerfabrikkerne.
Mangler 20 procent
80 procent af roerne er høstet og kørt til sukkerfabrikkerne. Men der er stadig roer, der gemmer sig i kuler langs vejen eller stadig er i jorden.
- Får roerne frost over en længere periode, kan de ikke re-generere, siger Troels Frandsen.
Han understreger, at de roer, der endnu ikke er høstet, kan overleve Kong Frost.
- De er ikke ødelagt, men den ordentlige dyne af regn, vi har fået, og så frost oveni er ikke en god cocktail. Det er jo helt vildt, siger Troels Frandsen.
Han fortæller, at nogle få graders tøvejr i weekenden fik roeavlere nær Vordingborg til at høste deres roer.
Store værdier
Formanden for Danske Sukkerroedyrkere forudser, at store mængder regnvand og efterfølgende frost kan få konsekvenser for den kommende roe-høst.
- Jeg frygter, at høsten bliver mindre. Når der er meget vand i jorden, og roerne skal læsses af, trykkes jorden, og det øger risikoen for strukturskader på jorden, siger Troels Frandsen.
Er det ikke den sædvanlige sang fra landmændene, der altid klager over vejret?
- Vejret fylder berettiget meget. Det er jo store værdier, der er derude, siger Troels Frandsen.
Formand for Danske Sukkerroedyrkere, Troels Frandsen, Nysted, oplyser, at 80 procent af roerne er høstet og kørt til sukkerfabrikkerne. Arkivfoto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Trykker jorden
Jeg frygter, at høsten bliver mindre.
Formand for Danske Sukkerroedyrkere, Troels Frandsen
Når jorden er mættet af regnvand, tager jorden ekstra skade af det tonstunge tryk fra roeoptagerne - også kaldet traktose.
Jorden trykkes godt og grundigt, når store roeoptagere kører rundt på markerne.
Derfor følger Troels Frandsen nidkært med i vejrudsigterne
- Det er jo helt vildt, så meget vand, vi har fået og så en ordentlig dyne frost oveni - det er ikke godt.
- Der er en evig nervøsitet, og vi er virkelig afhængige af vejret, siger roeformanden.
Seneste artikler
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst