- Vi må tage det, som det kommer

HORSLUNDE Siden interviewet til serien "Skoletjek" er skolelederen på Horslunde Landsbyordning rykket ud af sit kontor, og det skyldes hverken, at hun er gået på ferie eller er stoppet i stillingen. Det skyldes, at hun blot to dage efter interviewet fik oplyst, at både kontorgangen, indskolingen, sfo'en samt tre gamle faglokaler og tre nyistandsatte faglokaler skulle tages midlertidig ud af brug på grund af frygt for, at disse dele af landsbyordningens bygninger har alvorlige skader. Det skal nu undersøges nærmere.

- Det er endnu for tidligt at sige, hvordan det griber ind, men indtil videre er istandsættelsen af de toiletter, som var i gang, udskudt, fortæller skoleleder Vikki Jensen efterfølgende på telefonen og bevæger sig hurtigt fra denne her og nu-praktiske udfordring til den mere overordnede betydning:

- Jeg er ærgerlig over, at forældre og børn skal have sådan en besked i sommerferien, siger hun og understreger, at hun er glad for, at Lolland Kommune har lavet undersøgelserne.

- Vi må tage det, som det kommer, siger hun.

Det er også sådan, hun går til tallene i den seneste "Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud 2019/20": pragmatisk, men også analytisk og kritisk - hvilket der også kan være brug for.

Skraber bunden

For tallene er ikke alt for opløftende. Forældretilfredsheden er faldet fra 70 procent i 2018/19 til 61 procent i 2019/20, den faglige elevtrivsel skraber bunden med 3,3 mod et gennemsnit i Lolland Kommune på 3,6, og karaktergennemsnittet på 5,5 for afgangseleverne i 9. klasse er ligeledes det laveste i kommunen. Til gengæld ligger skolens resultater i ordlæseprøverne i 1., 3. og 5. klasse over kommunens måltal, ligesom andelen af elever, der opnår karakteren mindst 2 i både dansk og matematik, ligger i top i kommunen med 93,8 procent mod et gennemsnit på 89,2 procent.

Vikki Jensen satte sig i skoleleder-stolen i august 2019, og især fra august 2020 kunne hun, med formaliseringen af den ny skolestruktur med egen ledelse, skolebestyrelse og eget budget på hver enkelt skole, for alvor sætte ind med egne tiltag og prioriteringer i forhold til at forbedre tallene.

- Jeg håber, at det vil kunne ses af tallene i den næste kvalitetsrapport, siger hun.

Horslunde Landsbyordning har desuden brugt kræfter på at udarbejde de principper og værdier, som skal gælde - blandt andet "Samvær med nærvær".

- De skal nå at virke, før de bliver synlige i tallene, påpeger hun.

Overordnet synes hun, at det går godt.

- Vi har gang i mange ting.

Horslunde Landsbyordning har blandt andet investeret i et nyt bibliotek, der er arbejdet med læringsmiljøet i form af renovering, maling og indkøb af møbler, og der er afsat 20 timer ugentligt til løft i indskolingen og på mellemtrinnet. Her får både de elever, der er fagligt udfordrede, og de, der har brug for mere faglig udfordring, bedre mulighed for at udfolde deres potentiale, fordi der arbejdes med holddeling, forklarer skolelederen.

Der er også blevet sat ind med sociale aktiviteter i form et madhold kaldet "Smagen af hygge", hvor elever, der har brug for et socialt løft, får mulighed for at danne nye relationer på tværs af klasserne. Endelig er der sat ind med et konflikthåndteringshold, hvor eleverne med videokamera på genopfører de konflikter, de har været i, ser det sammen og snakker om det.

- Det gør vi, for at de bedre kan forstå egne konflikter og adfærd og lære, hvad de kunne have gjort anderledes, fortæller skolelederen og understreger, at videoerne straks bliver slettet igen.

- Jeg tænker, at disse tiltag er noget af det, der skal få den faglige trivsel til at stige, siger hun.

Hun peger dog på, at det har sine svagheder, når man måler på elevernes trivsel med spørgeskemaer.

- Det kan være svært at vide, hvad eleverne svarer ud fra, siger hun.

Hun nævner en elev i 8. klasse, som til spørgsmålet "har du følt dig mobbet", svarede "ja", selv om det var sket i 4. klasse. Så selv om hensigten er at lave en her og nu-måling, bliver den det ikke nødvendigvis.

- Det kan især være svært for kognitivt udfordrede børn, som er meget konkret tænkende, og dem fik vi flere af i 2019/20.

Vikki Jensen kunne derfor godt tænke sig, at spørgeskemaerne blev suppleret med observationer og fokusgruppeinterview.

- Jeg ville gerne have et bredere perspektiv på det, siger hun.

Hun rejser desuden kritik af nogle af tallene i rapporten, som hun mener er lavet på et for spinkelt grundlag. Det gælder især målingen af forældretilfredsheden, hvor tallene er lavet på baggrund af en svarprocent på 35 procent på Horslunde Landsbyordning.

- Det er ikke validt, fastslår hun og fortæller, at skolebestyrelsen påtænker at være opsøgende overfor forældrene for at få svarprocenten op. Måske ved at stå klar med en bærbar computer, hvor forældrene lige kan udfylde skemaet, når de afleverer om morgenen.

- Jeg forholder mig derfor til det, jeg hører, og det er, at forældrene er meget tilfredse med, at vi er en skole, hvor man kan blive hørt, hvis der er udfordringer - og så håber jeg ellers, at vi får en valid svarprocent næste år.

Struktur på læseferien

Ordlæseprøverne ligger godt.

- Det skyldes, at vi prioriterer at bruge mange ressourcer på læsning i indskolingen, og det blev der også før, jeg blev skoleleder. Så det er de indsatser, vi ser virke, siger hun.

Om bundskaberen på 5,5 i karaktergennemsnit mener hun, at det kan handle om, at eleverne i 2020 fik deres standpunktskarakterer overført, fordi corona forhindrede dem i at gå til eksamen.

- Vi har måske mange elever, som ikke viser deres kunnen i undervisningen, men viser deres fulde potentiale, når de skal op til prøve.

- Men vi har også gjort os den overvejelse, om vi var for hårde, da vi gav karakterer efter et forår med nedlukning på grund af corona.

Det er svært at afgøre, mener hun, men det evalueres løbende. Tilbage står, at alle afgangseleverne fra 2019/20 er videre på ungdomsuddannelser, påpeger skolelederen.

Hun nævner også, at afgangseleverne fra 2020/21 har klaret sig godt.

- De fik lov til at gå op i engelsk, hvor en tredjedel fik 12, og i dansk, hvor halvdelen fik 10 eller 12.

Horslunde Landsbyordning er desuden begyndt at hjælpe eleverne med at strukturere læseferien, oplyser hun. For eksempel ved at hjælpe dem til at mødes i grupper på skolen eller rammesætte tidspunkter for, hvornår de skal læse op.

- Det vil vi også gøre næste år.

Men endnu et nedslående tal skal tackles. Elevernes fravær er med 8,8 procent kommunens højeste.

- Det er selvfølgelig bekymrende, når elever har fravær. Vi har derfor lavet en mundtlig spørgeguide til lærerne, som skal hjælpe med at afdække årsagen til fraværet, fortæller skolelederen.

Det skal hjælpe til at få lavet de rigtige indsatser.

- Vi tænker, at vi godt kan få rykket på det tal.