Det var et stort øjeblik for hele skolen, da kronprinsesse Mary steg ud af krone-bilen for officielt at indvie Danmarks første internationale folkeskole. Foto: Claus HansenClaus Hansen
- Ved åbningen var der mange, som spurgte, om der virkelig var brug for en international skole på Lolland. Det synes jeg, vi har vist, at der er, siger skoleleder på Lolland International School.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Da den nye skoleleder på Lolland International School, Dominic Maher, selv satte sin fod på øen for første gang i januar sidste år, blev han overrasket.
- Jeg blev med det samme solgt på den optimisme, der var. Alle, vi mødte, så alt som en mulighed - også skolen. Jeg tror, outsidere vil blive overrasket, for det er så anderledes end det ry, Lolland har. Nu hører man pludselig noget andet. Og Lolland har til fulde levet op til den optimisme, jeg fornemmede, fortæller han.
Siden er det gået stærkt. På et halvt år fik skolens ansatte og konsulenterne fra kommunen skabt den første internationale folkeskole i Danmark i den gamle bygning i Skimminge.
- Året her har været som det engelske ordsprog "like a duck in water" (som en and i vandet, red.). Vi har måske virket rolige på overfladen, men der var rigtig meget, der skulle på plads: systemer, der skulle køres ind, planer, der skulle lægges, familier og børn, der lige skulle flytte til og falde til, fortæller skolelederen og fortsætter:
- Men tager man et skridt tilbage og kigger på det hele nu, tænker man: "Wauw, vi har virkelig opnået meget". Vi har fået nogle elever, der er meget lykkelige på deres skole. Det kan være svært at være "den nye elev i klassen" og være anderledes på en eller anden måde. Men her er alle nye. Her er alle anderledes på en eller anden vis ... så det bringer dem sammen, siger Dominic Maher.
Annonce
Skolens 55 elever fordelt på fire klasser er rent administrativt inddelt i Gruppe 1 og Gruppe 2. Gruppe 1 er de elever og deres forældre, som kommer fra andre lande, mens Gruppe 2 er de danske familier og børn. Men allerede nu er mange venskaber cementeret, legeaftaler skyder op i forældrenes kalendere, og fællesskabet vokser også i sfo og Juniorklub - på tværs af aldersgrupper, nationaliteter og klassetrin.
Til august starter en femte klasse op.
- Vores 0. klasse til august er allerede fyldt op med Gruppe 2, og vi har allerede ni skrevet op i Gruppe 1. Så det ser ud til, at vi allerede i august kan nå op på 80 elever, hvoraf halvdelen er tilflyttere. Vi er allerede begyndt at overveje, hvad vi gør med pladsen om to år, hvis vi når de 100 elever, siger Dominic Maher.
Udvidelsen betyder også, at der igen skal ansættes flere medarbejdere og købes flere materialer.
- Et af målene med os var at tiltrække tilflyttere til Lolland. Og vi kan se, at folk flytter til. Det skyldes nok tre ting: de store infrastrukturprojekter med Femern og Storstrømsbroen. Skolen, som trækker forældre til i sig selv. Og så trækker Lolland. Man kan nu i højere grad være mere hjemmearbejdende og freelance. Så vi ser folk, som vælger Lolland til, fordi naturen og den rolige tilværelse tiltaler dem. Det er meget opmuntrende.
Succesen er en realitet. Men den slags kan man også drukne i, selv om man ligger roligt i vandet.
- Hvis vi får brug for en sjette klasse, løber vi tør for plads. Femern har sagt, at de først når toppen af antal ansatte om to år. Hvis blot 20 procent af dem har børn, som skal gå på vores skole, når vi hurtigt vores grænse. Men så går det tilbage til den politiske behandling i byrådet. Så er det op til dem, siger mr. Maher.
Så kom endelig den store dag, hvor forældre og børn blev budt velkommen i skolegården til den første skoledag nogensinde på Lolland International School. Foto: Claus HansenClaus Hansen
I de sidste dage op til åbningen summede skolen af forberedelser. Alt skulle klappe og være klart til børnenes ankomst. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Fællesskabet betyder meget på Lolland International School. Her synger de mindste elever en godmorgen-sang. Foto: Claus HansenClaus Hansen
De ansatte på Lolland International School var lige så spændte som eleverne på første skoledag. Foto: Claus HansenClaus Hansen
En af de små elever kunne ikke nære sig for at give en ægte prinsesse en stor krammer. Foto: Claus HansenClaus Hansen