Filuca Thomns fra IK Olympia i Maribo kastede og stødte sig helt op blandt de allerbedste ved et stort atletikstævne i Sverige med deltagere fra 35 lande. Privatfoto
13-årige Filuca fra Lolland til tops ved stort internationalt stævne
13-årigt atletiktalent fra IK Olympia i Maribo vandt guld ved stort internationalt ungdomsstævne i Sverige.
Der blev bogstaveligt talt kastet igennem til den helt store guldmedalje, da atletikklubben IK Olympia fra Maribo i den forgangne weekend havde flere ungdomsmedlemmer med ved Nordens største ungdomsstævne, Världsungdomsspelen, i den svenske by Gøteborg.
Her strøg 13-årige Filuca Thomns nemlig helt til tops og vandt guld i spydkast i sin aldersklasse, da hun kastede spyddet helt ud på 40,16 meter.
Kastet var ikke bare bedre end alle konkurrenternes - det var også en forbedring af Filuca Thomns' personlige rekord med et kast hele 4,5 meter længere.
Guldet i spydkast var endda ikke den eneste medalje, det 13-årige talent tog med hjem. I kuglestød vandt hun sølv med et stød på 12,07 meter.
Derudover satte hun også personlige rekorder i 60 meter løb med tiden 9,08 sekunder og trespring, hvor hun sprang 9,03 meter. Her rakte det dog ikke til topplaceringer.
Flere andre fine placeringer
Og de kan tilsyneladende et eller andet med spydkast i IK Olympia, for i samme klasse blev Vilma Rüdiger Haapanen nummer seks med et kast på 29,88 meter. I kuglestød blev hun nummer 12 med et stød på 10,44 meter.
Vilma Rüdiger Haapanens storesøster, Marie Rüdiger Haapanen, deltog i både spydkast og kuglestød.
I spydkast blev hun nummer syv i klassen piger 17 år med et kast på 38,99 meter, og i kuglestød blev hun nummer seks i klassen piger 16 år med et stød på 11,67 meter.
Endelig fik Filip Marcussen sin internationale debut, da han i klassen drenge 14 år blev næstbedste dansker med en 11. plads i 80 meter løb. Han løb i tiden 9,93 sekunder.
Han deltog også på 300 meter-distancen, hvor han blev næstbedste dansker og nummer ni samlet i tiden 39,65 sekunder.
Seneste artikler
Hvorfor skal et datacenter på Nordfalster sluge al vores grønne strøm?
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet