Sent lørdag aften blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kaldt ud til Stovby Ringvej ved Idestrup.
Her var en varebil havareret med en 19-årig kvinde bag rattet. Det ene forhjul var punkteret, og derfor kunne bilen ikke køre videre. Det viste sig at være meget godt.
Den 19-årige kvinde virkede nemlig fuld. Et pust i alkometeret afslørede, at hun ikke bare var en smule beruset - hun havde "en solid promille på over 2", som politiet beskriver det i døgnrapporten.
Derfor blev kvinden anholdt klokken 0.18 og sigtet for spirituskørsel. Der skal en blodprøve til at slå fast, hvor høj promillen var. Den blev taget, og herefter blev kvinden løsladt igen natten til søndag klokken 1.44.
Fordi hun pustede en alkoholpromille over 2, kategoriseres kørslen som vanvidskørsel. Det giver politiet mulighed for at beslaglægge køretøjet - og det var også, hvad der skete med den punkterede varebil, fremgår det af døgnrapporten.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol