Krimi
287 taget i fartkontroller
Politiets fotovogne holdt heller ikke fri i pinsen.
Arkivfoto: Rigspolitiet
Politiets fotovogne holder yderst sjældent fri. Det gjorde de heller ikke i pinsedagene - inklusive fredag, for 287 bilister blev blitzet for at køre for stærkt.
Den klart største andel blev taget i en fartkontrol ved Guldborgsundtunnelen på Sydmotorvejen fredag fra klokken 05.37 til 12.07.
Her blev 162 målt til at overskride fartgrænsen på 90 kilometer i timen. 12 af dem havde så meget fart på, at det koster et klip i kørekortet, mens dagens hurtigste kan se frem til en betinget frakendelse efter at være blevet målt til at køre 157 kilometer i timen.
Nogenlunde samtidig - fra klokken 08.04 til 14.00 - blev seks bilister taget i at køre for stærkt på Stubbekøbingvej i Nørre Alslev, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen. Den hurtigste blev målt til 64 kilometer i timen.
Fredag eftermiddag, mellem klokken 13.09 og 14.59, blev en enkelt bilist taget i at køre for stærkt i Torrig. Vedkommende blev målt til 86 kilometer i timen i 50-zonen.
Fredag aften - fra klokken 18.46 til 20.26 - var der også fartkontrol på Skansevej i Nakskov. Her blev ni målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Tre af dem står til et klip, mens en enkelt får en betinget frakendelse for at køre ikke mindre end 97 kilometer i timen i byzonen.
Så mange kørte for stærkt lørdag og søndag
Lørdag fra klokken 07.10 til 14.30 blev 44 taget i at køre for stærkt på Maribovej ved Nakskov, formentlig i Halsted, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen. Syv af dem får et klip, og højest målte hastighed var 80 kilometer i timen.
Søndag, pinsedag, var der kontrol nogenlunde samme sted fra klokken 11.17 til 14.27. Denne gang blev 28 taget i at køre for stærkt, og en enkelt fik et klip for at køre 75 kilometer i timen.
Mandag, anden pinsedag, begyndte med en fartkontrol på Skandsen i Nakskov fra klokken 10 til 17.30. Her overskred 33 fartgrænsen på 50 kilometer i timen, og tre af dem står til et klip. Højest målte hastighed var 78 kilometer i timen,
Pinsens næstsidste kontrol fandt sted på Stubbekøbingvej ved Nykøbing mandag fra klokken 11.12 til 12.56. Her overtrådte en enkelt bilist fartgrænsen på 60 kilometer i timen - vedkommende blev målt til 75 kilometer i timen.
Den sidste kontrol var henlagt til Gedser Landevej ved Væggerløse fra klokken 14.29 til 17.10. Her blev tre målt til at overskride fartgrænsen på 70 kilometer i timen. Den hurtigste kørte 89 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst