Dagens vejr på øerne
Søndag bliver der varslet regn- og tordenvejr over Danmark. (Arkivfoto).
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Advarer om kraftige tordenbyger: Det kan være farligt
Det kan være farligt at opholde sig på stranden i tordenvejr. Søg væk, hvis det begynder, siger livreddere.
Der er lagt op til en del sol og varme temperaturer søndag.
Men sol og varme vil blive afløst af uvejr søndag og mandag, hvor DMI forventer kraftige regn- og tordenbyger, og lokalt kan der komme skybrud og hagl.
Det siger Stina Magndal, der er vagthavende ved DMI.
Det begynder på Sjælland, Bornholm og Lolland-Falster og i det nordlige og centrale Jylland søndag. Herefter vil det bevæge sig mod Østjylland, Fyn og Sønderjylland natten til mandag.
- Allerede søndag morgen ligger der en del tordenbyger i Skagerrak på vej mod Danmark, så når det begynder at komme ind over Danmark, kan det godt blive lig det uvejr, vi så for nogle uger siden, siger hun.
Den 27. juni blev den varmeste dag nogensinde målt i Danmark. Her blev der målt 37,0 grader, og dagen endte med kraftigt uvejr med både skybrud, torden, hagl og tusindvis af lyn over Danmark.
Det er endnu usikkert, hvor kraftigt uvejret bliver søndag og mandag, men det kan godt blive voldsomt, vurderer Stina Magndal.
Er du ved stranden, og begynder det at tordne, bør du pakke dine ting.
Sådan lyder det fra Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i TrygFondens Kystlivredning.
Badning frarådes nemlig, når det lyner og tordner.
- Som altid skal man holde øje med forholdene. Altså vind og vejr. Det kan nemlig skifte rigtig hurtigt.
- Hvis det bliver torden, ville jeg ved først givne lejlighed pakke mine ting og komme væk fra stranden. Sætte mig i min bil eller tage væk fra det åbne område, som stranden er, siger han.
Der er ikke større risiko ved at være i vandet end på stranden. Men rammer et lyn vandet, kan det lede strømmen op til 100 meter.
Derfor risikerer du at få strøm igennem dig, hvis du er i vandet, når det lyner.
Det kan få fatale konsekvenser.
- Det er aldrig godt at være på et helt åbent sted og være noget af det sidste, der stikker op. Og i vandet er der den risiko, at hvis du bliver ramt af lynet, og du mister bevidstheden, så drukner du sandsynligvis, siger Anders Myrhøj.
Rådene i tordenvejr er blandt andet at undgå badning, sejlads i både med master og at undgå tårne, åbent terræn og strande.
I stedet bør man søge indenfor og lukke døre og vinduer.
DMI har varslet høje temperaturer fra søndag og i de kommende dage.
Både søndag og mandag kan byde på spredte regn- og tordenbyger.
Det er ikke længe siden, at den varmeste dag i Danmark nogensinde blev målt. Dette skete den 27. juni, hvor der blev målt 37,0 grader.
Den dag sluttede også med et stort uvejr med både lyn og torden.
Der var den aften tusindvis af lyn over Danmark, og flere festivaler blev nødt til at aflyse koncerter på grund af uvejret.
RITZAU
Seneste artikler
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok