Der var næsten ikke det, der ikke var galt, da en politipatrulje ved 00.45-tiden natten til onsdag standsede en bil på Lille Slemmingevej ved Saksøbing.
Nummerpladerne, der sad på bilen, hørte til en helt anden bil. Og den 47-årige mand fra Nysted, som sad bag rattet, burde slet ikke sidde der, for han var nemlig frakendt kørekortet.
Tilmed viste en narkometertest, at han var påvirket af cannabis. Manden blev også fundet i besiddelse af to små klumper hash.
Det hele endte derfor med, at han blev anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden, ulovlig omgang med hittegods, for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring samt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Men det sluttede ikke der. Manden var nemlig flere gange tidligere blevet taget i at køre uden kørekort, så derfor besluttede politiet at beslaglægge bilen på stedet.
Den 47-årige blev løsladt igen lidt senere på natten efter at fået taget en blodprøve, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Nu reagerer minister på rotter hos Danish Agro
Mor dømt for gentagen vold mod sine tre børn
Abelones nye planer: Det kunne hun ikke med Peter
Svimlende, skræmmende – og fuldstændig uholdbart
Kvinde tilstår påsat brand i lejlighed
Mest læste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol