Brandvæsnets direktør drømmer om droner, der kan redde liv

Da der midt i april udbrød storbrand i sukkerfabrikken i Nakskov, og op imod 50 brandmænd var i aktion i 8-12 timer, fik det lokale brandvæsen assistance nordfra. I den slags situationer kan Lolland-Falster Brandvæsen nemlig trække på et samarbejde med Midt- og Sydsjællands Brand og Redning og med Beredskabsstyrelsen – blandt andet for at sikre, at der stadig er brandmænd klar til at rykke ud til andre opgaver.

Faktisk har Lolland-Falster Brandvæsen også et lignende samarbejde med brandvæsnet på Femern, Kreisfeuerwehrverband Ostholstein. Det er bare uhyre sjældent, det giver ret meget at aktivere det, da det er lidt vel omstændigt at skulle sejle over med færgerne. Så er det trods alt lettere for kollegerne fra Næstved og Vordingborg at nå frem.

Læs også

Voldsom brand i sukkerfabrikken: Hallen er "fuldstændig udbrændt"

Men når Femern-forbindelsen åbner, bliver det anderledes. Så vil Nordtyskland og Lolland-Falster hænge endnu tættere sammen. Også i katastrofesituationer.

- Når der kommer en tunnel, så vil vi gerne have, at vi også kan trække på Tyskland. Og så vil det være godt, at vi har trænet på forhånd, siger Morten Lykkeberg, der er direktør for Lolland-Falster Brandvæsen.

Derfor skal beredskaberne – altså også politiet og ambulancevæsnet – på begge sider nu til at øve sig i at arbejde tættere sammen. Det kan lade sig gøre, fordi EU skyder 15 millioner kroner i et flerårigt projekt, der netop gennem træning skal binde beredskaberne tættere sammen.

Ny form for droner

Projektet hedder ”Flashlight” og går så småt i gang til efteråret, hvor forløbet skal planlægges. Det vil blandt andet byde på fælles øvelser.

Morten Lykkeberg fortæller, at målet i første del af Flashlight især er at styrke kommunikationen på et skadested. Og med hjælp fra universitetet i Lübeck skal moderne teknologi bruges til at analysere, hvordan de enkelte beredskabsfolk agerede i en øvelses-situation.

For eksempel vil radiokommunikationen blive optaget, og så vil deltagerne også bære nogle særlige briller, som registrerer, hvor de kigger hen. Det skal alt sammen bruges til at videreudvikle uddannelsesprogrammerne, så kommunikationen bliver bedre, og så adfærd i stresssituationer kan trænes.

Længere henne i projektet – i anden del – drømmer Lolland-Falster Brandvæsen om at få hjælp fra universitetet i Lübeck til at udvikle en ny måde at bruge droner på.

Allerede i dag sender brandvæsnet droner op, som med termiske kameraer kan hjælpe med at finde frem til, hvor i en tagkonstruktion, der kan være ild, som ulmer. Men det kunne være nyttigt også at kunne sende droner, som på egen hånd kan flyve rundt inde i bygninger.

- Vi kunne godt tænke os, at vi havde nogle mindre, autonome droner, som kunne være med til at finde ud af, hvor der ligger tilskadekomne, som vores røgdykkere skal hente ud. Det skal være droner, der selv kan flyve ind i bygninger og finde ud af, hvor der er noget varmt – et menneske – og så lægge sig der og blinke eller et eller andet, så vi hurtigere kan få reddet folk ud, drømmer Morten Lykkeberg.