Blå blink

Personbilen havde fået store skader på fronten efter uheldet. Foto: Palle Nevad Frandsen

Bus og bil i sammenstød ved Maribo

Der er sket et trafikuheld i udkanten af Maribo tæt ved motorvejstilkørslen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag eftermiddag ved 15-tiden skete der et trafikuheld på Vestre Landevej tæt ved motorvejstilkørslen lige udenfor Maribo. 

Politiets vagtchef oplyser, at en bus og en personbil var involveret, og at de foreløbige meldinger går på, at bilen formentlig har påkørt bussen.

Umiddelbart er der ikke nogen, som er kommet alvorligt til skade, men to personer i bussen blev tilset af ambulancepersonale.

Ifølge Vejdirektoratet skulle der nu være ryddet op på stedet igen.