HTH Køkkener er snart fortid i Guldborgsundcentret i Nykøbing. Sidste åbningsdag bliver den 30. november.
Det bekræfter den ene af de to ejere, Rune Hitz.
De overtog butikken i centret i 2022, men lejemålet er nu opsagt.
- Det kan ikke køre rundt. Nu har vi forsøgt i fire år, men vi kan ikke blive ved med at smide penge efter det, siger Rune Hitz, der også ejer HTH i Roskilde.
Der er fire medarbejdere i butikken. De har fået tilbud om at følge med til butikken i Roskilde.
- Men de har allerede fået andre jobs, så det er helt udramatisk, siger Rune Hitz.
Måske muligt på en anden adresse
Han holder en lille dør på klem, og fortæller, at HTH Køkkener ikke helt har opgivet Nykøbing.
- Man håber jo til det sidste, at der kommer en anden til at overtage butikken. Men det ville blive på en anden adresse, hvor man kan leje et mindre og billigere lokale, siger han.
- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at butikken i Guldborgsundcentret lukker. Samtidig er det vigtig for os at understrege, at HTH fortsat ser et potentiale i Nykøbing og håber, at der kan findes den rigtige løsning for HTH i området fremover, siger Rune Hitz.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Stor omvæltning: Fire skoler samles i én
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet