Yderst til højre er det kandidat fra Moderaterne Anne-Lise Becker, der også har arbejdet som selvstændig projektrådgiver for først byfornyelsen i Sakskøbing og senere projektet Frie Bymidter. Foto: Kim Møller Pedersen
Byprojekt er længe undervejs: - Vi skulle have informeret borgerne mere
Der kunne godt have været sendt mere information ud til Sakskøbings borgere om først byfornyelsen og senere overgangen til projektet Frie Bymidter, mener projektrådgiver Anne-Lise Becker (M).
Anne-Lise Becker (M) var undervejs i onsdag aftens valgmøde på Hotel Saxkjøbing flere gange rundt om at forklare, hvorfor byfornyelsen i Sakskøbing havde taget længere tid at gennemføre, end hvad der først var planlagt.
Det skete blandt andet med henvisning til en udfordrende overgang fra byfornyelsen Sakskøbing Byrum til nu projektet Frie Bymidter. Sidstnævnte er ifølge Anne-Lise Becker et forskningsprojekt, hvor der er store krav til at måle og dokumentere løbende. Det er ifølge Anne-Lise Becker en del af forklaringen på den noget langsommelige proces med at få skabt den udvikling i Sakskøbing, som borgerne via flere år med workshops og arbejdsgrupper allerede for længst har efterspurgt.
Det har taget lang tid
- Jeg vil gerne sige, at jeg også synes, det har taget lang tid. Det har også vist sig, at man nok skulle have gjort endnu mere ud af at informere borgerne om, hvad der foregår. For jeg ved, der er gang i rigtig meget lige nu, men det foregår backstage, lød det fra Anne-Lise Becker over for Folketidende oven på valgdebatten.
Skrev ansøgningen
Anne-Lise Becker har med egne ord selv skrevet den ansøgning til Frie Bymidter, som altså endte med et 15,5 millioner kroner stort ekstra millionbeløb til den udvikling af Sakskøbing, som allerede var startet op som led i den igangsatte byfornyelse.
Det arbejde har Anne-Lise Becker gjort som selvstændig projektrådgiver. Og helt tilbage fra starten af byfornyelsen i Sakskøbing var Anne-Lise Becker med indover som projektrådgiver for Arkitektfirmaet ByogLandskab, der tegnede de første skitser for udvikling af Torvet, havnen og forbindelse mellem torv og havn.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol