Pernille Vejby Riis Sørensen var taget til Idestrup Plejehjem for at opleve sangerinden Inge-Marie Nielsen sammen med sin far, der bor på plejehjemmet.Foto: Esben Cronbach-Christensen
Datter til plejehjemsbeboer: - Betyder meget at se ham blomstre op
Da sangerinden Inge-Marie Nielsen sang nostalgiske popklassikere på Idestrup Plejehjem, oplevede Pernille Vejby Riis Sørensen, hvordan musikken fik sin far til at lyse op.
Idestrup & Omegns Grundejerforening har brugt omkring 10.000 kroner på, at beboerne på Idestrup Plejehjem skulle have en hyggelig eftermiddag med sang fra Inge-Marie Nielsen og eftermiddagskaffe og kage.
Den stille summen af lavmeldt snak dæmper sig, og alle øjne
retter sig mod den bagerste del af lokalet. Ud træder en kvinde med slangekrøller, hun er iført en lilla- og guldfarvet kjole med tyl samt en stor, satinovertrukket hat.
Sangerinden Inge-Marie Larsen fra Dræsinebanden indtager plejehjemmets stue med sit brede smil, og ud af højtalerne brummer musikken til Grete Klitgaards 1962-hit.
"Paradiso, nær ved skov og strand…"
Da Inge-Marie Larsen onsdag eftermiddag optrådte for beboerne fra
Idestrup Plejehjem, var flere af beboernes nærmeste også mødt op for at opleve musikarrangementet med deres kære.
For ham betyder det, at han får et afbræk fra hverdagen
Pernille Vejby Riis Sørensen
En af dem var Pernille Vejby Riis Sørensen, hvis’ far, Ib, bor på plejehjemmet.
- For ham betyder det, at han får et afbræk fra hverdagen og underholdning, som kan give en god oplevelse, fordi han ikke har så meget sprog, og forståelsen er
dårlig. Så fungerer musik bare rigtig godt, siger hun.
Under sangen 'Hvide roser fra Athen' holdt Inge-Marie Nielsen i hånden med Ib, Pernille Vejby Riis Sørensens far. Foto: Esben Cronbach-Christensen.
Musikkens kraft
Ifølge aktivitetsmedarbejder Liselotte Hegelund Petersen er det netop dét, musikken kan på plejehjemmet.
- Vi
oplever, at det ikke er altid, vi kan ramme den enkelte, men det kan vi altså
med sang og musik. Det er fuldstændig perfekt, siger hun.
Siddende ved forreste bord til venstre klapper Ib ivrigt med på flere af sangene, og under omkvædet af 'Hvide roser fra Athen' - endnu en af Grete Klitgaards sange - går Inge-Marie Nielsen målrettet hen til Ib.
Hun læfter kærligt hans højre hånd og synger til ham.
Et dæmpet smil sniger sig langsomt frem på hans læber.
- Det betyder rigtig meget at se ham blomstre sådan op. Det gør, at vi får nogle oplevelser sammen, for når jeg besøger
ham på hans afdeling, så sidder vi ofte bare sammen. Her får vi noget fælles, som vi også kan snakke om bagefter, fortæller Pernille Vejby
Riis Sørensen.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol