Birgit Holse og Bente Bagge ses længst til højre på billedet af DF-Guldborgsunds bestyrelse. Begge er nu blevet ekskluderet af partiet efter den interne strid om Simon Hampe. Foto: DF Guldborgsund
Partiet har ekskluderet lokalformand Bente Bagge og næstformand Birgit Holse efter deres offentlige kritik af folketingskandidat Simon Hampe. Det sker efter flere dages uro og formandskaos i DF-Guldborgsund.
Partisekretær Erik Bjørn Møller bekræfter, at Dansk Folkeparti har ekskluderet Birgit Holse og Bente Bagge. Foto: Dansk Folkeparti
Der er nu fuld åben konflikt i Dansk Folkeparti i Guldborgsund.
Partiet har ekskluderet både næstformand Birgit Holse og formand Bente Bagge efter deres hårde kritik af folketingskandidat Simon Hampe.
Det bekræfter partisekretær Erik Bjørn Møller over for Folketidende.
- Jeg kan bekræfte, at Dansk Folkeparti har ekskluderet Birgit Holse og Bente Bagge.
- Det sker, fordi de begge har udvist en adfærd, der er både partiskadelig og illoyal. Det er fuldstændig uacceptabelt og ikke noget, vi som parti tolererer. Derfor er Birgit Holse og Bente Bagge ikke længere medlemmer af Dansk Folkeparti.
Annonce
Fra intern kritik til eksklusion
Eksklusionen kommer efter flere dages opsigtsvækkende uro i lokalafdelingen.
Næstformand Birgit Holse rettede først en opsigtsvækkende og hård kritik mod partiets folketingskandidat Simon Hampe.
Simon Hampe er havnet i centrum for den interne konflikt i DF-Guldborgsund, som nu har ført til eksklusioner i lokalafdelingen. Arkivfoto: Pressefoto
Hun kaldte ham direkte “den forkerte kandidat” og mente, at han ikke samarbejdede med lokalafdelingen og kørte sin egen valgkamp.
Kort efter bakkede formand Bente Bagge op om kritikken.
- Jeg er enig i Birgits kritik af Simon Hampe, lød det fra Bente Bagge.
Hun pegede samtidig på, at Hampe ikke trak nok stemmer, og at andre lokale kandidater kunne have sikret et mandat til Lolland-Falster.
Kaos efter formandsflugt
Nichlas Arne Andersson blev valgt som formand for DF-Guldborgsund, men trak sig kort efter generalforsamlingen.
Samtidig har der været dramatik om formandsposten.
Først blev Nichlas Arne Andersson præsenteret som ny formand for DF Guldborgsund. Men allerede samme dag trak han sig igen uden forklaring.
Annonce
- Nichlas gik og ville ikke være med lige efter generalforsamlingen, oplyste Bente Bagge.
Nichlas Arne Andersson har over for Folketidende bekræftet sit exit, men har ikke ønsket at kommentere yderligere.
Herefter overtog Bente Bagge formandsposten - men nu er hun altså selv ekskluderet.
Åben konflikt med partitoppen
Sagen afdækker en åben konflikt mellem lokalafdelingen og partitoppen.
Lokalt har utilfredsheden handlet om, at kandidater vælges centralt, og at lokale kræfter blev fravalgt til fordel for Simon Hampe.
Den kritik har nu fået konsekvenser.
Med eksklusionen af både formand og næstformand står DF Guldborgsund pludselig uden to af sine mest markante profiler - midt i en allerede turbulent periode.
Folketidende forsøger at få kommentarer fra de involverede.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok