Dagens vejr på øerne
Arkivfoto: Jan Knudsen
DMI: Nytårsnat slutter med masser af blæst
Det nye år begynder gråt og blæsende på Lolland-Falster, hvis man skal tro DMI.
Det er med at holde godt fast i nytårshatten, hvis man skal hjem fra fest på Lolland eller Falster i de sene nattetimer og tidlige morgentimer nytårsnat eller nytårsdag.
Ifølge DMI tiltager vinden nemlig en hel del i det nye års allerførste timer.
I løbet af eftermiddagen nytårsaftensdag bliver der mulighed for at nyde årets sidste solstrejf, men selve nytårsaften ser ifølge prognoserne ud til at blive en overskyet en af slagsen.
Det skulle dog holde tørt det meste af aftenen og natten, men efter midnat kan der godt falde nogle regndryp hist og her. Temperaturen stiger i løbet af aftenen og natten fra omkring frysepunktet til fire-fem graders varme.
Vindstød op til hård kuling
I de sidste timer af 2025 og de allerførste timer af 2026 får vi en svag vind, men når vi kommer frem til de tidligste morgentimer omkring klokken 5 eller 6 er den tiltaget til hård vind og med vindstød helt op i underkanten af 20 meter i sekundet, hvilket svarer til hård kuling, ifølge DMI's prognoser.
Og fra omkring klokken 7 begynder regnen, som ser ud til at fortsætte i resten de lyse timer på årets første dag. Vinden aftager lidt op ad nytårsdag.
Når den nye uge begynder på mandag, ser det foreløbig ud til, at det bliver med frostvejr både i dag- og nattetimerne, men der er stadig et stykke tid til.
Seneste artikler
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok