Dølle

Arkivfoto: Rigspolitiet

Politi bekræfter: Knivstikkeri på Dølle

Flere personer er blevet anholdt efter en voldsom episode på Dølle lørdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 22-årig mand er sent lørdag aften blevet ramt af knivstik på Dølle. Det bekræfter politiets vagtchef tidligt natten til søndag over for Folketidende.

Manden er blevet fløjet med akutlægehelikopter til behandling på Rigshospitalets Traumecenter. Ifølge vagtchefen er han udenfor livsfare.

Knivstikkeriet skete ifølge politiet udenfor Markedsteltet, men de nærmere omstændigheder er politiet fortsat i gang med at undersøge. Der er derfor stadig et efterforskningsarbejde i gang på pladsen.

En af koncerterne blev aflyst som følge af knivstikkeriet, oplyser vagtchefen. Flere personer er anholdt i sagen, men hvor mange kunne vagtchefen ved 01.35-tiden ikke sige noget om.

Politiet melder i øvrigt, at situationen nu er under kontrol. Markedet lukker ifølge planen klokken 02.00, inden det åbner igen søndag morgen klokken 9, som er dette års sidste markedsdag.

Ved du noget? Send os et tip på tip@folketidende.dk