Folketingsvalg 2026

Martin Mickey har truet med at forlade Liberal Alliance, efter partiformand Alex Vanopslagh har åbnet op om sit kokain-indtag. Nu er han ekskluderet. Arkivfoto: Nicklas Linnemann

Ekskluderet: Står stadig på listen til valget

Martin Mickey Pedersen er blevet ekskluderet af Liberal Alliance, kan man stadig stemme på ham.

Offentliggjort Sidst opdateret

Selvom den lokale kandidat Martin Mickey Pedersen er blevet ekskluderet fra Liberal Alliance, kommer han stadig til at stå på stemmesedlen på den store valgdag.

- Kandidatopstillingen fandt sted for nogle uger siden, hvor partierne indleverede deres opstillingslister. På den baggrund er der trykt stemmesedler og opslag og så videre, så der vil vedkommende jo fremgå på listen, siger Henrik Madsen, kommunikationschef for Lolland Kommune.

Det betyder, at når man går ned i stemmeboksen 24. marts, står Martin Mickey Pedersen stadig på stemmeseddelen under Liberal Alliance.

- Vi kan jo ikke nå at flytte om på noget. Det er også dem, der har opstillet ham, siger Henrik Madsen.

Det vil sige, at selvom partiet har forsøgt at slå op med deres lokale kandidat fra Lolland og Falster, står han stadig på sedlen med partiet.

Her kan du gense Martin Mickey under kommunalvalgkampen i 2025 sætte ord på, hvad han mener er livsnerven i politik på Lolland:

LF’s største valgdebat - live på Folketidende.dk

På lørdag går 19 lokale kandidater på scenen til valgkampens største debat. 

Følg det live her på Folketidende.dk, hvor vi streamer og blogger direkte fra debatten. 

Det er klokken 14 - lige her, hvor du læser med nu. 

Vil du selv være med som publikum, foregår det på GuldBoSund fra klokken 12:30 - vi starter med stegt flæsk. 

Tilmelding på ftfordele.dk