Ekspert: - Man kan ikke redde en skole ved at standse nyt rådhus

Ifølge Danmarks Statistiks tal for 2025 over kommunale folkeskoleudgifter målt ud per elev ligger Lolland Kommune med fjerdehøjeste udgifter på cirka 116.000 kroner pr. elev. Guldborgsund Kommune kommer ind på en plads som nummer 18 med cirka 99.000 kroner pr. elev.

Lolland Kommune har i administrationens nyligt udmeldte bud på et sparekatalog på 200 millioner kroner fokus på lukninger og sammenlægninger af skoler, som potentielt bringer antallet af folkeskoler ned på fire til de cirka 38.000 indbyggere i Lolland Kommune.

Guldborgsund Kommune driver aktuelt 13 folkeskoler til cirka 59.000 indbyggere. De tal har Folketidende forelagt chefredaktør på NB Kommune samt ekspert i kommunal økonomi Arne Ullum. 

Fire ting i spil

Er det overhovedet realistisk, at der ikke skal lukkes skoler i Guldborgsund Kommune i de kommende år fire år?

- Helt generelt er der fire ting, du teoretisk kan gøre ud fra den kommunale politiske logik. Du kan øge effektiviteten. Det vil sige, at færre medarbejdere kan levere samme service og dermed hente nogle penge. Du kan øge centraliseringen. Det er en anden måde at øge effektiviteten på, kan du sige. Det er ved, at det simpelthen er billigere at drive få skoler end mange skoler, fordi det er ikke en skoleelev, der koster penge, det er en skoleklasse.

Læs også

Ekspert: - Guldborgsund kan nå at lave kloge besparelser

De samme forhold gør sig ifølge Arne Ullum også gældende, hvis Guldborgsund Kommune potentielt skulle kigge ind i eventuelle lukninger af plejecentre, idrætshaller, kommunale kulturhuse og andre steder med en tendens til, at man ikke får udnyttet faciliteterne nok. Simpelt hen fordi der er for få borgere, der bruger de pågældende faciliteter, i stedet for at få flere brugere til at bruge større faciliteter.

Altså et princip om at øge effektiviteten gennem centralisering.

Kan sænke serviceniveau

- Man kan selvfølgelig også sænke serviceniveauet. Det kan være at skære i eksempelvis antallet af lærertimer per klasse, ved at skære i rengøringsfrekvensen eller i normeringen af medarbejdere. Her går du ind og siger: I må simpelt hen klare den med en dårligere service. Endelig kan man også teoretisk set hæve skatten.

Ifølge Arne Ullum er det klart, at alle politikere vil sige, at ”vi skal øge effektiviteten”.

- Men det er også den sværeste at gøre noget ved. Der er det ikke nok, at man siger det. Man skal også gøre det. Det bliver på en måde en diskussion om, hvor meget kan man, og hvor meget vil man sænke serviceniveauet. Hvis man ikke vil sænke det rene serviceniveau, er der kun tilbage at lukke eller sammenlægge skoler, plejecentre, daginstitutioner og dagplejecentre, så man får fuld belægning på dem alle.

Fjerne alt flødeskum

Hvad ville dit bud være i forhold til, hvor sandsynligt det er, at besparelserne i Guldborgsund Kommune vil medføre skolelukninger?

- Det er dér, hvor det er så skønt med det kommunale selvstyre. Her er det byrådet, der skal prioritere, om de vil skære serviceniveauet på alle områder helt ned. Altså helt ned til lige præcis det, der er lovligt. Det er at fjerne alt flødeskum. Hvis man vil det, kan man måske undgå eksempelvis lukninger af skoler eller plejecentre. Problemet er, man ikke kan undlade at vælge nogen af dem. For så store effektiviseringer og rene effektiviseringsgevinster kan man simpelthen ikke finde i Guldborgsund. Effektiviseringer har trods alt, selv for det dygtigste byråd, en begrænsning. Derfor bliver det reelt et valg mellem at skære i serviceniveauet eller centralisere kommunale institutioner.

Indtægtsgrundlaget ser ikke ud til at stige i budgetoplægget for de kommende år, men kunne der være noget at hente her?

Læs også

Borgmester: - Ingen røde lamper her, kun gule blink

- Det vil du ikke kunne ændre ret meget ved på kort sigt. Det er sådan noget, du ændrer i løbet af 10, 15 eller 20 år. Så kan du hæve skatten, og her er der faktisk et lille vindue. For Guldborgsund har en skatteprocent på 25,8. Det vil sige, man faktisk kan hæve skatten med 0,5. Hvis man vil.

Et mix af to

Arne Ullums erfaringer fra andre kommuner er, at i tilfælde med besparelser i en størrelsesorden som dem i Guldborgsund Kommune, ender det med ”et mix af de to” - nemlig at skære i serviceniveauet og centralisere kommunale institutioner.

- Det er det, man skal diskutere i det lokale demokrati.

Der er planer i Guldborgsund om at bygge et nyt rådhus og hotel i et større havneprojekt samt et større ferieresort på Marielyst og opkøb af grunde i den sammenhæng. Stemmer det overens med udsigterne til store besparelser - er det overhovedet muligt at gennemføre store anlægsprojekter i samme periode?

- Hvis du gennemfører anlægsprojekter, som giver dig en gevinst på lang sigt, er det lige præcis det, man skal sikre, at man får råd til. For eksempel er det at have en administration på flere adresser rigtig dyrt. Det viser al erfaring fra andre kommuner. Jeg forholder mig ikke til, om det er et dyrt eller et billigt byggeri på havnen i Nykøbing. Det har jeg simpelthen ikke indsigt i. Men helt principielt giver det muligheder for effektivisering at samle administrationen ét sted.

- Det at lave et nyt ferieresort - altså udvikle turisme - er en måde at få øget skatteindtægterne på. Det er, fordi servicefagene er nogle af de fag, hvor du har rigtig gode muligheder for at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job. Det er der penge i for kommunen. De betaler 80 procent af kontanthjælpen og dagpenge. Det er det, der gør det rigtig svært at være kommunalpolitiker i en kommune som Guldborgsund. Du er presset økonomisk, og du skal helst sørge for at blive ved med også at investere i fremtiden. Jeg synes faktisk, det ser ud som om, man i hvert fald forsøger at balancere det meget godt.

Kan ikke bruges til andet

Arne Ullum understreger, at hvis en kommune bruger penge på at bygge et nyt rådhus eller på at opkøbe nogle grunde, er der ikke tale om penge, som kunne være brugt i stedet til at undgå besparelser på service til borgerne.

- Det er vigtigt at huske på. Også selv om der er mange, der umiddelbart måske ville tænke sådan. Det er meget enkelt, for der er tale om penge, der kommer fra anlægsrammen, og de må kun bruges til anlæg. De må ikke flyttes over på service. Medmindre man kan få andre kommuner til at gøre det modsatte, og det er svært. Jeg ved godt, det er sådan en populistisk kobling at sige: Vi skal ikke bygge nyt rådhus, fordi det koster penge. Men sådan fungerer en kommune simpelt hen ikke.

Arne Ullum mener derfor ikke, at man skal gå ud af "en populistisk tanke" om, at man kunne lade være med at lukke en skole, hvis man stoppede kommunale anlægsinvesteringer.

- Det er helt enkelt, fordi det er penge, du kun må bruge på anlæg. Du må ikke flytte dem over til service. Det vil sige, at hvis man sparede på anlægsområdet, ville den eneste effekt af det være, at anlægskassen blev lidt større.