Som Folketidende har beskrevet (se artiklen i den blå boks), er flere af de forretningsdrivende i Nakskov stærkt utilfredse med de, de beskriver som hensynsløse unge trafikanter på elløbehjul og cykler i gågaden.
Onsdag formiddag og først på eftermiddagen var færdselspolitiet så på kontrol i Nakskov, og det kastede flere sigtelser af sig.
En 38-årig kvinde fra Nakskov blev standset i Nybrogade og sigtet for at bruge håndholdt mobil, mens hun kørte på cykel. Det udløser en bøde på 1.000 kroner.
Ligeledes i Nybrogade blev en 48-årig mand fra Nakskov og en 21-årig kvinde fra Søllested standset på knallerter, som viste sig at kunne køre hurtigere end tilladt. De blev derfor begge sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert.
I samme gade blev en 57-årig mand fra Horslunde standset på en motorcykel, der var ændret, så den støjede mere end tilladt. Det blev han sigtet for.
På Højrebyvej blev en 42-årig mandlig bilist fra Nakskov taget i at tale i håndholdt mobil under kørslen. Det koster en bøde på 1.500 kroner, et bidrag til Offerfonden på 1.000 kroner samt et klip i kørekortet.
Derudover blev en 52-årig mand fra Nakskov standset på et elløbehjul på Svingelsvej. Han kørte uden cykelhjelm og står til en bøde på 1.500 kroner, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol