Der skal mere natur tilbage til naturen, og som led i det arbejde har Guldborgsund Kommune netop fået tilsagn om at få cirka 54 millioner kroner til et stort naturgenopretningsprojekt som en del af Grøn Trepart.
I samarbejde med 13 lokale lodsejere har kommunen i løbet af de seneste fire år arbejdet på at finde muligheder for etablering af et projekt, og det er nu lykkedes.
Helt konkret skal de mange millioner gå til at naturgenoprette Maglemosen mellem Åstrup-Særslev og Øster-Moseby på Nordøstfalster, oplyser Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse.
Hele projektområdet i Maglemose er ifølge kommunen på cirka 174 hektar. Det består for cirka 94 procents vedkommende i dag af intensivt landbrugsland.
- Verden forandrer sig. Fra, at der blev brugt midler til dræning af området i 1984, så reetablerer vi nu mosen som en del af Grøn Trepart.
- Hvis projektet bliver en realitet, bidrager det stort til vores CO2-reduktion, og vil være til gavn for naturen og miljøet, siger Henrik Høegh-Andersen (V) og Annemette Schønberg Johnsen (SF), som er henholdsvis formand og næstformand i teknik- natur- og miljøudvalget.
Sidstnævnte er også repræsentant i de lokale Grønne Treparter.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol