Indland
Refa siger til sommer farvel til de sække, der i dag bruges af husstande til plastaffald samt mad- og drikkekartoner. Arkivfoto: Rikke Søholm
Farvel til sække: Refa indfører ny affaldsløsning
Husstande, der i dag har en sækkeløsning til plast og mad- og drikkekartoner, får snart et andet sted at gøre af det.
Der er nye tider på vej for de husstande på Lolland-Falster, som i dag affaldssorterer deres plastaffald og bruge mad- og drikkekartoner i sække.
Inden længe får de i stedet leveret en nye 240 liters beholder, som det førnævnte affald skal smides i. Beholderne bliver leveret løbende fra og med i dag, 9. marts, og det forventes, at alle, som skal have det, har fået de nye beholdere inden udgangen af maj.
Dispensationsordning udløber
Det oplyser Refa i en pressemeddelelse. Grunden til, at sække-løsningen droppes er ifølge Refa, at der var tale om en midlertidig dispensationsordning, som blev givet, indtil producentansvaret blev implementeret.
Det er sket nu, og derfor må Refa ikke længere indsamle plastaffald samt mad- og drikkekartoner i sække, oplyser selskabet i pressemeddelelsen.
Dispensationen blev ifølge Refa oprindeligt givet, fordi man på daværende tidspunkt ikke kunne forudse, hvordan producentansvaret ville påvirke rammerne og mængderne af de nævnte affaldstyper, og dermed heller ikke, hvilke økonomiske konsekvenser det kunne få.
Leveres direkte til adressen
- Beholderen leveres direkte til adressen med en informationshænger, hvor det tydeligt fremgår, hvornår den må tages i brug. Tømmedagen ændres ikke.
- Samtidig får vi en mere ensartet løsning, når vi går fra sække til beholdere, og vi undgår de udfordringer, som nogle borgere har oplevet med sækkeløsningen, siger Refas direktør Mette Suhr Stoffregen.
Hun tilføjer, at hvis man har mere plastaffald, end der kan være i beholderen, må man stadig gerne aflevere det i klare plastsække på genbrugspladserne.
Selvom de nye 240 liters beholdere altså bliver leveret i den kommende tid, så skal man ikke begynde at fylde dem endnu. De må nemlig først tages i brug efter 1. juni.
Juni måned bliver en overgangsperiode, hvor man både kan benytte de gamle sække og de nye beholdere, men fra 1. juli bliver sækkene ikke længere taget med.
Seneste artikler
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok