Finansminister Peter Hummelgaard (S) udviser i et opslag på Facebook bekymring for Danmarks sammenhængskraft og mener, at lukningen af Nakskov Sukkerkfabrik er et symbol på noget større (Arkivfoto).Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Finansminister efter sukkerchok: - I toppen af regeringens prioriteter de kommende år
Peter Hummelgaard mener, at han og regeringen skal gøre mere for, at hele landet mærker, når det godt i dansk økonomi, mens han kerer sig om de ansatte på sukkerfabrikken i Nakskov og deres familier.
"Rigtigt mange mennesker risikerer at miste deres job."
"Et lokalsamfund mister et helt centralt omdrejningspunkt."
"Mange familier bliver påvirket meget direkte."
At Nakskov Sukkerfabrik lukker, er ikke gået finansminister Peter Hummelgaards næse forbi (S).
Først reagerede klimaminister Samira Nawa (R) i et skriftligt svar til Ritzau på lukningen og bemærkede, at "vi skal tænke os rigtig godt om, før vi investerer i infrastruktur, som ikke hører fremtiden til" og henviste til den milliarddyre gasledning, der nu ikke skal levere nær den samme mængde gas på den sidste del af strækningen.
Annonce
Og nu melder en af de helt tunge ministre sig på banen. Peter Hummelgaard, der altså også stikker en finger i den lollandske muld og følger med i, at Nakskov Sukkerfabrik lukker, skriver i et opslag på Facebook, at "det virkelig bør være noget, som vi alle bekymrer os om".
Danmark risikerer at blive afkoblet
Han skriver, at det går godt i dansk økonomi, men at udviklingen er skæv.
"Dele af Danmark risikerer at blive afkoblet. Og den slags er gift for et lille lands sammenhængskraft," lyder det i opslaget.
"Vi kan og skal gøre meget mere for, at hele landet kan mærke, når det går godt. Mærke at økonomisk fremgang kommer folk til gavn i hele landet," fortsætter han og lover, at hele landet ligger regeringen og ham selv på sinde.
"Det kommer til at stå i toppen af regeringens og mine prioriteter de kommende år," afslutter han.
Seneste artikler
Analyse viser stor forskel på kommunernes opsparing
Hurtig start på efterårsferien: 626 kørte for stærkt
Tv-vært har købt andel i lokalt sommerhus
Først fløj gasflasken mod kvinden: Siden kom trusler om kniv og drab
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker