Formand for Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, Henrik Høegh-Andersen (V), kalder meldingen "rigtig ærgerlig".
- Jeg er så træt af det. Vi får en masse krav fra staten til kommunerne om at lave grøn omstilling, men lige så snart vi har nogle ting, så kan vi ikke få lov til det, siger Henrik Høegh-Andersen.
Planen om en solcellepark rundt om Skjørringe Gods tog sin spæde start allerede i 2013, og naboer har været positive omkring projektet.
Annonce
- Det lå lidt til højrebenet, for der har stort set ikke været nogen naboklager. Så det er helt håbløst, at vi har nogle statslige myndigheder, der bremser os i at lave noget udvikling, siger den frustrerede udvalgsformand.
Kunne kobles på nettet med det samme
Henrik Høegh-Andersen (V) kalder Styrelsen for Grøn Arealomlægnings beslutning om at stoppe en solcellepark ved Skørringe Gods "helt kukkuk".Thomas Howalt Andersen
Solcelleparken ved Skjørringe Gods er et projekt, der nemt kunne kobles på elnettet uden yderligere udbygning ved Eskilstrup med det samme, når det var færdigt, fortæller Henrik Høegh-Andersen.
- Så det er helt kukkuk, at det bliver sat i bero, siger Henrik Høegh-Andersen (V).
Nyheden om, at solcelleprojektet bliver stoppet, afstedkom adskillige reaktioner i kommentarsporet på Facebook, hvor nyheden møder stor opbakning.
- Vi har ikke brug for flere VE-anlæg, der skal producere københavnernes strøm, skriver en.
- Dejlig nyhed. Når kommunen ikke rigtigt bekymrer sig om naturen, er det rart at andre gør, skriver en anden.
Når ikke 2030-målene
Guldborgsund Kommune har forpligtet sig til at producere 1 million megawatt-timer i 2030, og en ordentlig portion på 300.000 af dem kunne komme fra en enkelt enorm solcellepark. Men det bliver nu ikke en realitet, hvilket Henrik Høegh-Andersen begræder.
- Det er drønærgerligt, siger han.
Annonce
Og det kommer også til at påvirke målsætningerne.
- Vi når ingenlunde vores 2030-mål, når sådan nogle ting bliver stoppet, siger han.
Det planlagte anlæg skulle dække omkring 220 hektar på Skjørringe Gods.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Nu er hun fundet: Politiet efterlyste ung kvinde fra Østfalster
Nationalt stjernedrys over lokal fiskebar
Kampens bedste: Fik en sød gave
Plejefar tiltalt for voldtægt: I dag skal offeret vidne
Mest læste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket
Væltede træer efter stormvejr