Guldborgsund

Her er det aquafitness, som er en af mange aktiviteter omkring Kettingebadet. Privatfoto
Her er det aquafitness, som er en af mange aktiviteter omkring Kettingebadet. Privatfoto

Friluftsbad kan endelig åbne

Efter problemer med et defekt sandfilter, kan friluftsbadet i Kettinge åbne onsdag morgen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kettingebadet

Der er to bassiner. Et børnebassin med en dybde på 0,6 m og et stort bassin med 6 svømmebaner og en dybde på 1,8 m i den ene ende og 0,7 m i den anden.

Bassinerne er opvarmet til 25 grader.

Der er åbent i sommermånederne.

Solen har stået højt på himlen, men der har ikke været vanligt vandplaskeri i Kettingebadet.

Et defekt sandfilter satte en stopper for morgensvømning, vandgymnastik og aquafitness, men nu kan badevingerne blæses op og badebukserne trækkes på.

- Tirsdag eftermiddag har man fået taget de endelige prøver af vandkvaliteten, og den er blevet godkendt af Guldborgsund Kommune, fortæller Gitte Rask fra Nysted Sportscenter.

- Vi åbner onsdag med morgensvømning 6.15, siger hun og glæder sig over endelig at kunne åbne.

Udover morgensvømning plasker Kettingebadet sæsonen i gang med vandgymnastik og aquafitness.

Åbningsfesten gik i vasken

Det var planlagt, at Kettingebadet skulle åbne for sæsonen 31. maj med stor åbningsfest med gratis entre.

Men sådan gik det ikke.

Tekniske problemer satte en stopper for hovedspring og maveplaskere i friluftsbadet.