Dagens vejr på øerne
Det kan være en god idé at have en regnjakke eller en paraply på sig i denne weekend, hvor der venter en del byger. De bedste solchancer er søndag. Temperaturerne vil nå op på op 17 grader. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Frisk vind og lave temperaturer venter i våd sommerweekend
Weekenden byder på skyer og regn, oplyser DMI. Risiko for torden lørdag. Temperaturen kan nå op på 17 grader.
Der kan blive brug for at finde regntøjet frem i ny og næ i den forestående weekend, der byder på ustadigt vejr.
Sådan lyder det fredag fra Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Fredag morgen er der sol flere steder i landet, men i løbet af formiddagen skyer det til, og der venter dryp fra oven.
- Der ligger et regnområde over Sønderjylland. Det er på vej ind over Jylland og skal bevæge sig gennem hele landet i løbet af dagen.
- Det når frem til Sjælland først på eftermiddagen og Bornholm først på aftenen, siger Klaus Larsen.
Temperaturerne vil fredag ligge mellem 13 og 17 grader. Samtidig er det blæsende med en let til frisk vind.
- Når vi kommer ud på natten, er det klaret op, men der kommer en del byger, og det fortsætter ud på lørdagen, hvor der venter temmelig mange skyer. Og en hel del byger over hele landet.
- Der kan være torden i nogle af bygerne. Det er fortsat blæsende med op til en frisk vind fra vest, siger Klaus Larsen.
Temperaturerne ventes lørdag at ligge mellem 13 og 17 grader. Mere af det samme venter søndag, hvor solen dog vil kigge lidt mere frem.
- Søndag ser det ud til, at vi får en lille smule pænere dag. Der kommer trods alt lidt sol mellem bygerne, så lidt eller nogen sol, men altså fortsat byger. Igen frisk vind og op til 17 grader, siger Klaus Larsen.
Weekendvejret minder ifølge vejrmeteorologen meget om det ustadige vejr, der har præget de seneste dage.
- Det er mere af samme skuffe. Vi skal hen i næste uge, før det bliver lidt pænere.
- Når vi kigger lidt længere frem mod slutningen af næste uge, så kan det begynde at smage lidt af sommertemperaturer på 20-25 grader, siger Klaus Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst