Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde store udfordringer med en borger i løbet af torsdagen, afslører døgnrapporten.
Der var tale om en 42-årig mand fra Taastrup, som var taget sydpå og lavede en hel del ballade i blandt andet Nykøbing.
Her blev politiet kaldt ud til banegården efter en anmeldelse om uro. Det viste sig, at den 42-årige havde revet en skumslukker til sig og derefter tømt den ud på en perron, mens han også havde optrådt utryghedsskabende i et tog.
Anholdt to gange
Derfor valgte betjentene at anholde ham klokken 16.31 og sigte ham for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Da de visiterede manden, fandt de 70,5 gram hash, og derfor blev han også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
Han var så påvirket, at politiet valgte at tage ham med til politistationen i Næstved, hvor han fik lov til at køle ned i nogle timer.
Herfra blev han løsladt klokken 22.40 - men det blev ikke det sidste, politiet hørte til ham.
Natten til fredag var den gal igen med den 42-årige mand, som havde sparket en dør ind til en opgang i en ejendom i Næstved.
Derfor blev han endnu en gang anholdt - denne gang klokken 3.02. Han blev sigtet for indbrud.
Efter en kort afhøring blev han løsladt igen. Men historien stopper ikke her.
Tilbage til Nykøbing
Den 42-årige havde besluttet sig for at tage sydpå igen.
Klokken 7.43 fik politiet en anmeldelse om butikstyveri fra en dagligvareforretning i Nykøbing.
Og klokken 7.50 traf politiet igen den 42-årige på Brovejen, hvor han havde de stjålne varer med sig i en plastikpose. Politiet oplyser, at sagen i første omgang er optaget som et butikstyveri.
Manden beskrives som "noget ude af balance", og blev derfor kørt til behandling.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol