Så mange ulovlige planter fandt politibetjente fredag eftermiddag, da en patrulje rykkede ud til en adresse nær Søllested.
Det var på baggrund af et tip, at en patrulje kørte ud til adressen. Tippet gik på, at der skulle være et skunkvæksthus, og i et telt stod der rigtignok de 140 planter. Hampen blev høstet og konfiskeret.
Hamp, hash og håndgranat
Politiet valgte at udføre en ransagning af boligen, og her dukkede flere ting op. Man fandt både en klump hash på cirka 50 gram og en ældre håndgranat.
Tippet førte i sidste ende til, at en 35-årig mand blev anholdt klokken 14.54 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. En 60-årig mand, der også var på stedet, blev ligeså sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer, mens håndgranaten sørgede for, at han også blev sigtet for at overtræde våbenloven. Dog slap han for at blive anholdt.
Den 35-årige anholdte blev efter endt afhøring løsladt igen om aftenen klokken 19.06, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol