Folketingsvalg 2026

Folketidende og Wednesday Club afholdte torsdag 19. marts et sidste valgevent forud for folketingsvalget 24. marts 2026. Foto: Esben Cronbach-Christensen

Hed debat til valg-event: Landbruget splittede, lokalområdet samlede

Der var lagt op til gode diskussioner, da Folketidende og Wednesday Club torsdag aften afholdte sidste valg-event før folketingsvalget tirsdag 24. marts.

Offentliggjort Sidst opdateret

Er vores drikkevand godt nok? Hvad kan man gøre for at sikre, at det forbliver rent? Og er det egentlig landbrugets skyld, at drikkevandet flere steder er fyldt med nitrat?

Der var forfriskende elektrolyt-sodavand til de fremmødte. Foto: Esben Cronbach-Christensen

Det var der torsdag aften mange meninger om, da Folketidende og Wednesday Club inviterede til valg-event på hovedbiblioteket i Nykøbing.

LF’s største valgdebat - live på Folketidende.dk

  • På lørdag går 20 lokale kandidater på scenen til valgkampens største debat.
  • Følg det live her på Folketidende.dk, hvor vi streamer og blogger direkte fra debatten. 
  • Det er klokken 14.

Eventet var målrettet de unge vælgere. Flere mødte op for at blive klogere på kandidaternes holdninger, og for at sætte deres kryds forud for folketingsvalget 24. marts.

Landbrug og lokalområder

Gennem to timer gjorde panelet bestående af kandidater, politikere og lokalpolitiske eksperter Glassalen på biblioteket klogere på højaktuelle dagsordener.

Aftenen startede med et panel bestående af politisk redaktør på Tv 2 Øst, David Arnholm og byrådsmedlem i Lolland Kommune Anes Halilovic (A).

Folketidendes Sofie Mølgaard var vært for aftenen, og styrede panelisterne igennem diskussionerne. Arnholm og Halilovic talte om Lolland Kommune, der er i risiko for at blive sat under statslig administration.

Dernæst satte Iben Krog (V) og Elise Sydendal (Å) sig til rette i stolene for at diskutere landbrug og eventuelle sprøjteforbud. Bølgerne gik til tider højt, men de to lod til at enes om, at provinsen og yderområderne skal prioriteres. Senere deltog også landmand Ole Karmsteen i debatten.