Lolland

Andreas Just Karberg købte Christianssæde i 2019 med det formål at restaurere det fra top til bund. Det er han nu kommet i mål med og byder offentligheden indenfor. Foto: Bjørn Brylle Petersen

Herregård slår dørene op efter syv års renovering: Se billederne

Christianssæde er færdig med en gennemgribende restaurering af det over 300 år gamle slot, der stod som en tom skal af mursten i 40 år efter en brand i 1979.

Offentliggjort
Andreas Just Karberg og Andrea Rygg Karberg. Foto: Bjørn Brylle Petersen

Med tre udsolgte rundvisninger bød ejer Andreas Just Karberg og hans hustru, Andrea Rygg Karberg, søndag offentligheden indenfor i den nyrestaurerede hovedbygning på Christianssæde Slot i anledning af Herregårdenes Dag, og Folketidende var med.

Bygningen, der har stået tom efter en brand i 1979, har gennemgået en omfattende restaurering, siden Andreas Just Karberg købte den i 2019, og han er kun blevet gladere for den med årene.

Tryk af store træer i Christianssædeskoven. Foto: Bjørn Brylle Petersen

- Selvom jeg har haft den i syv år, er det stadig som en nyforelskelse, siger ejeren, der kalder det "et livsprojekt" 

Hans hustru, Andrea Rygg Karberg, er museumsdirektør og kunsthistoriker og har stået for kunsten på godset. 

Spækket med historie

Slottet er fyldt med historiske detaljer og artefakter. Foto: Bjørn Brylle Petersen

Fra kælder til kvist er der referencer til herregårdens historie.

I kælderen hænger et gammelt gevær, som Andreas Just Karberg kunne fortælle en interessant historie om.

Det har tilhørt en krybskytte, som huserede på Christianssæde, men som skytten på godset fik fravristet geværet i slutningen af 1800-tallet.

Geværet blev skyttens familie, indtil Andreas Just Karberg kom i kontakt med familien og købte det til Christianssæde.

Kaj Munk kom fra Maribo og spillede en vigtig rolle i modstandskampen under 2. verndenskrig. Foto: Bjørn Brylle Petersen

Kaj Munk, digter, præst og modstandsmand, har fået et værelse opkaldt efter sig på det nyrestaurerede gods.

Det er selvfølgelig, fristes man til at sige, malet blåt som en hyldest til hans anemone, der blev et symbol på modstandskampen under 2. verdenskrig.

Til festivalen Whitsun, der bliver holdt hvert år i Christianssædeparken, bliver Den blå anemone i øvrigt sunget som fast første indslag på dagen.

Derudover er et værelse blevet opkaldt efter Regitze Vind og Jens Juel, der var de første ejere af Christianssæde.

Låsekasserne er håndsmedede med inspiration fra, hvordan de har set ud i 1600-tallet.

Fik stillet nysgerrigheden

Sanne Lindstrøm fra Maribo var med til søndagens første rundvisning på Christianssæde. Hun er kommet meget i slotsparken og Christianssædeskoven, der er åbne for offentligheden.

Hun har udefra fulgt med i, at godset er blevet renoveret, og kunne nu også bogstaveligt talt komme med bag facaden.

- Det er helt fantastisk at se, hvordan resultatet er blevet, siger hun og fortæller, at hun har været nysgerrig efter at komme indenfor. 

Med egetræsplanker fra Christianssædeskoven

Andreas Just Karberg påpeger det særlige mønster i egetræsplankegulvet med smalle og brede planker. Foto: Bjørn Brylle Petersen

Christianssæde har skiftet navn flere gange i historien, fortæller Andreas Just Karberg indlevende på rundvisningen.

Oprindeligt hed det Taastrup, men i 1729 ændrede Christian Ditlev Reventlow navnet til Christiansborg. Det det kun fik lov at hedde indtil 1741, hvor kongen skulle bruge navnet til sit kongeslot på Slotsholmen i København - det, der i dag huser Folketinget.

Christiansborg er dog stadig repræsenteret på slottet, hvor Christiansborgsalen er festsal, og Andreas Just Karberg bemærker, at et sted som Christianssæde også skulle have en ordentlig sal. Og det må man sige, at herregården har fået.

Gulvet i Christiansborgsalen er af egetræsplanker fra slottets egen skov, og det store bord i salen er ligeledes lavet af en snedker, der har haft egetræ fra skoven i hænderne.

Artiklen fortsætter efter galleriet.

Kuplen i Christiansborgsalen er designet af Olafur Eliasson med inspiration fra barokken og belagt med bladguld som profilerne på væggene.

Slottet blev opført i 1690 i nederlandsk i barok.

Ægte kultur

Andreas Just Karberg forhørte sig hos fredningsmyndighederne, inden han købte slottet i 2019, om de forventede at ville ophæve fredningen af ejendommen.

Det gjorde de ikke, og det var en blåstempling af projektet, mener Andreas Just Karberg.

Det betyder, at det er "ægte kultur", siger ejeren, der fortæller, at fredningen er med til at gøre Christianssæde til noget helt specielt.

Andreas Just Karberg viser begejstret rundt i de herskabelige gemakker og kalder restaureringen en "forløsning".

Andreas Just Karberg vil ikke ud med, hvad restaureringen har kostet, men siger, at den har kostet "alt for meget", og forklarer, at det er et tocifret millionbeløb.

Christianssæde skal fungere som hotel- og konferencevirksomhed med events og arrangementer.