KV 25
Sofie Mølgaard er TikTok-reporter på Folketidende. Foto: Sofie Mølgaard
- Hvis unge ikke stemmer, bliver de overset
Kommunalvalget er lige om hjørnet, men en helt særlig gruppe risikerer at blive overset.
Kommunalvalget står lige for døren, og det betyder, at der er en lang række unge, der nu har muligheden for at stemme for første gang.
De unge er dog ikke lige så flittige til at gå ned i boksen og sætte deres kryds, som deres ældre landsmænd.
@folketidende.dk Vores TikTok-reporter Sofie deltog i Det Omvendte Valgmøde sammen med andre unge førstegangsvælgere for at få ungdommen med på dagsordenen. 🌟🎊🪩 Folketidende står sammen med Constructive Institute bag arrangementet Det Omvendte Valgmøde, hvor rollerne mellem borgere og politikere bliver vendt på hovedet. 🗳️⚡️
I stedet for at præsentere deres egne mærkesager skulle spidskandidaterne lytte til, hvad vælgerne drømmer om for fremtidens Lolland-Falster. 💭✨ 👉 Hvad drømmer du om? Skriv det i kommentaren! #sydhavsøerne #kv25 #guldborgsund #foryoupage ♬ original sound - Folketidende
Ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 stemte kun 58,5 procent af de 19-21-årige og 53,2 procent af de 22-29-årige, mens den samlede valgdeltagelse var 67,2 procent.
Men undlader de unge at stemme, så risikerer de, at deres mærkesager bliver overset til fordel for andre samfundsgruppers.
Sådan lyder budskabet fra Folketidendes TikTok-medarbejder Sofie Mølgaard, der frem mod kommunalvalget har sat sig for at få så mange unge som muligt til at engagere sig og stemme til valget 18. november.
- Vi bliver færre og færre unge i kommunerne, og flere ældre. Og hvis de unge ikke vil stemme, så ender al fokus med at være på ældrepleje i stedet for kultur og ungdom, og derfor er det virkelig vigtigt, at vi stemmer, siger hun.
Derfor har Sofie Mølgaard sat sig for at forsøge at gøre valget mere overskueligt for de unge og få det mere ned på jorden.
- Det kan virkelig være svært for os unge, at finde ud af, hvor vi skal starte henne, når vi ikke har prøvet det før, og vi ikke kender politikerne, siger hun.
Oppe i artiklen kan du se en video, hvor Sofie Mølgaard interviewer nogle af de unge, der nu skal stemme for første gang. Samtidig kan du følge Sofie på Folketidendes TikTok-kanal HER.
Seneste artikler
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst