Lolland

Kirsten Sydendal mener ikke, at man meningsfuldt kan sammenligne forskellige kommuners færgedrift, sådan som Lolland Kommune nu gør. Arkivfoto: Lars Hovgaard

Kirsten Sydendal: Øerne kan ikke sammenlignes

Formand Kirsten Sydendal fra Sammenslutningen af Danske Småøer mener ikke, at Lolland Kommunes sammenligning af forskellige kommuners serviceniveau kan bruges som argument for den nye færgestrategi.

Offentliggjort

Det kan godt være, at det på papiret ser ud som om, at Lolland Kommune har en bedre service end flere andre kommuner, når det gælder færgebetjeningen af småøer.

- Men jeg kan da hilse at sige, at flere af de andre øer heller ikke er tilfredse med deres afgange. Og det er deres vilkår, vi er bange for, vi går ind i.

Sådan siger Kirsten Sydendal, der er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer og beboer på Fejø. Hun mener ikke, at Lolland Kommunes nye sammenligning giver ret meget mening. For det første vil billedet ændre sig til det værre, når betjeningen går fra tre til to færger. Og for det andet er hver ø forskellig, når man ser på beboersammensætningen, erhvervslivet, afstanden og behovet for at komme til fastlandet.

- Jeg synes ikke helt, vi kan sammenligne, siger hun og nævner, at en ø med køer og mælkeproduktion eksempelvis kan have et andet færge-behov end en ø uden.

Invester i øerne

Der kan også være forskel på beboernes behov for at komme til og fra øen. Det ændrer sig med tiden.

Hvis man reducerer afgangene, så vil der også blive færre indbyggere, og så kører det nedad i en spiral.

Kirsten Sydendal, formand, Sammenslutningen af Danske Småøer

- Vi er moderne mennesker, der gerne vil frem og tilbage, og vi er meget mere tæt på fastlandet, end man har været i gamle dage. Hvis man vil have moderne øer med erhvervsaktive øboer og unge børnefamilier, så er man nødt til at have hyppige afgange. Det er vigtigt, at man kan pendle, og at der er afgange både tidligt om morgenen og sent om aftenen, sommer og vinter, siger hun.

Skærer man i færgeafgangene, kan det være svært at opretholde det moderne liv, og så vil det føre til fraflytning, advarer hun.

- På Tunø har de jo haft en voldsom befolkningsnedgang, fordi de ikke har haft flere afgange, siger hun og fastslår, at der er en sådan sammenhæng.

- Hvis man reducerer afgangene, så vil der også blive færre indbyggere, og så kører det nedad i en spiral, siger hun og afviser argumentet om, at det er harmløst at sløjfe afgange med lave passagertal:

- Hvis man anerkender, at få passagerer skal give færre afgange, så er man allerede kørt ind på det forkerte spor. Man skal jo sige, at der mangler nogle passagerer. Vi skal have udvikling på øerne, og vi skal investere, for så vil man måske heller ikke se de - i kommunens øjne - lave passagertal.

Fur har bedre service

Kirsten Sydendal afviser også Holger Schou Rasmussens påstand om, at det ikke skulle være muligt at finde øer, der har en bedre færgebetjening end Lolland Kommunes øer.

- Fur har en bedre betjening, siger hun og nævner, at færgen til den nordjyske ø med lidt over 700 indbyggere sejler flere gange i timen.

Overfartstiden er så også kun fire minutter. Men det illustrerer bare, at det kan være svært at lave meningsfulde sammenligninger.

- Og Årø har 155 indbyggere og hele 18 afgange. Det er ikke så langt fra Fejø, der har 19 afgange og mange flere øboer, siger hun.

I det hele taget mener hun, at man som kommune skal være bevidst om, hvordan man tænker og taler om øerne og færgerne. På den front har hun oplevet borgmestre i andre kommuner, der var meget engagerede i øernes ve og vel:

- Jeg kan høre, at der er en forskellig retorik. Mange borgmestre er glade for deres øer og siger, at dem skal vi passe på, og de anerkender, at øerne er nødt til at have en form for særbehandling, for ellers kan de ikke overleve.