Kirsten Sydendal mener ikke, at man meningsfuldt kan sammenligne forskellige kommuners færgedrift, sådan som Lolland Kommune nu gør. Arkivfoto: Lars Hovgaard.
Kirsten Sydendal: Øerne kan ikke sammenlignes
Formand Kirsten Sydendal fra Sammenslutningen af Danske Småøer mener ikke, at Lolland Kommunes sammenligning af forskellige kommuners serviceniveau kan bruges som argument for den nye færgestrategi.
Det kan godt være, at det på
papiret ser ud som om, at Lolland Kommune har en bedre service end flere andre kommuner, når
det gælder færgebetjeningen af småøer.
- Men jeg kan da hilse at sige, at flere af de andre øer
heller ikke er tilfredse med deres afgange. Og det er deres vilkår, vi er bange
for, vi går ind i.
Sådan siger Kirsten Sydendal, der er formand for
Sammenslutningen af Danske Småøer og beboer på Fejø. Hun mener ikke, at Lolland
Kommunes nye sammenligning giver ret meget mening. For det første vil billedet
ændre sig til det værre, når betjeningen går fra tre til to færger. Og for det
andet er hver ø forskellig, når man ser på beboersammensætningen, erhvervslivet,
afstanden og behovet for at komme til
fastlandet.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
- Jeg synes ikke helt, vi kan sammenligne, siger hun og
nævner, at en ø med køer og mælkeproduktion eksempelvis kan have et andet
færge-behov end en ø uden.
Invester i øerne
Annonce
Der kan også være forskel på beboernes behov for at komme
til og fra øen. Det ændrer sig med tiden.
Hvis man reducerer afgangene, så vil der også blive færre indbyggere, og så kører det nedad i en spiral.
Kirsten Sydendal, formand, Sammenslutningen af Danske Småøer
- Vi er moderne mennesker, der gerne vil frem og
tilbage, og vi er meget mere tæt på fastlandet, end man har været i gamle
dage. Hvis man vil have moderne øer med
erhvervsaktive øboer og unge børnefamilier, så er man nødt til at have hyppige
afgange. Det er vigtigt, at man kan pendle, og at der er afgange både tidligt om
morgenen og sent om aftenen, sommer og vinter, siger hun.
Skærer man i færgeafgangene, kan det være
svært at opretholde det moderne liv, og så vil det føre til fraflytning,
advarer hun.
- På Tunø har de jo haft en voldsom befolkningsnedgang,
fordi de ikke har haft flere afgange, siger hun og fastslår, at der er en sådan
sammenhæng.
- Hvis man reducerer
afgangene, så vil der også blive færre
indbyggere, og så kører det nedad i en spiral, siger hun og afviser
argumentet om, at det er harmløst at sløjfe afgange med lave passagertal:
- Hvis man anerkender, at få passagerer skal give færre
afgange, så er man allerede kørt
ind på det forkerte spor. Man skal jo sige, at der mangler nogle
passagerer. Vi skal have udvikling på øerne, og vi skal investere, for så
vil man måske heller ikke se de - i kommunens øjne - lave passagertal.
Fur har bedre service
Kirsten Sydendal afviser også Holger Schou Rasmussens
påstand om, at det ikke skulle være muligt at finde øer, der har en bedre
færgebetjening end Lolland Kommunes øer.
- Fur har en bedre betjening, siger hun og nævner, at færgen
til den nordjyske ø med lidt over 700 indbyggere sejler flere gange i timen.
Overfartstiden er så også kun fire minutter. Men det illustrerer bare, at det kan være svært at lave
meningsfulde sammenligninger.
Annonce
- Og Årø har 155 indbyggere og hele 18 afgange. Det er ikke så
langt fra Fejø, der har 19 afgange og mange flere øboer, siger hun.
I det hele taget mener hun, at man som kommune skal være
bevidst om, hvordan man tænker og taler om øerne og færgerne. På den front har
hun oplevet borgmestre i andre kommuner, der var meget engagerede i øernes ve og vel:
- Jeg kan høre, at der er en forskellig retorik. Mange borgmestre er glade for deres øer og
siger, at dem skal vi passe på, og de anerkender, at øerne er nødt til at have en form for særbehandling, for ellers kan de ikke overleve.