Køernes første dag på græs i det tidligere Avnede Strand. Området nævnes som et muligt fyrtårnsprojekt i Lolland Kommunes grønne trepart. Foto: Jens Juul Pedersen.Jens Juul Pedersen.
Lodsejere tøver: - Det handler om folks ejendomme og levebrød
Byrådet har vedtaget omlægningsplanerne, men ifølge kommunens chefrådgiver kræver frivillige aftaler med lodsejere mere tid og dialog.
Lolland Kommune har taget det første store skridt i arbejdet med Den Grønne Trepart.
Lolland Kommune tager skridt mod grøn omstilling
Lolland Kommune har vedtaget en omlægningsplan som en del af Den Grønne Trepart, der skal reducere kvælstofudledning og CO₂ gennem frivillige aftaler med lodsejere.
Dialog med lodsejere er afgørende, især omkring Nakskov Fjord, hvor der er modstand mod at omlægge landbrugsjord til natur, hvilket kan føre til statslig regulering, hvis der ikke opnås tilstrækkelig opbakning.
Byrådet vedtog i oktober kommunens omlægningsplan, som er en del af den nationale aftale om at omlægge store landbrugsarealer til natur, vådområder og skov for at reducere kvælstofudledning og CO₂.
- På den formelle side er vi med. Omlægningsplanen er politisk vedtaget, og det gælder for alle kommuner i de lokale treparter, siger Martin Bruun, chefkonsulent for Grøn Trepart i Lolland Kommune.
Men selv om stregerne er sat på kortet, er arbejdet langt fra færdigt.
Lodsejernes valg bliver afgørende
Annonce
Planen bygger på frivillige aftaler med lodsejerne, og her begynder den mere komplekse del af opgaven. Ifølge Martin Bruun er tilbagemeldingerne overordnet positive, men der er også områder, hvor interessen er mere afdæmpet.
- Især omkring Nakskov Fjord kan det blive lidt stramt. Der er nogle større projekter, hvor stemningen ikke umiddelbart er særlig positiv. Det er ikke fordi, folk er imod natur, men fordi de ganske enkelt hellere vil dyrke deres jord, siger han.
Det er en legitim holdning, understreger han - men den har konsekvenser.
- Hvis vi ikke finder tilstrækkelig opbakning til projekterne ét sted, skal vi finde løsninger et andet sted i oplandet. Alternativet kan i sidste ende være en mere generel regulering fra statens side, forklarer Martin Bruun.
Frivillighed
Den Grønne Trepart er netop designet til at undgå bredere og mere indgribende reguleringer, som for eksempel strammere gødningsnormer.
- Projekterne er et alternativ til fælles regulering. Det er ikke et spørgsmål om ja eller nej til ét projekt, men om hvordan ens fremtidige dyrkningsmuligheder ser ud samlet set, siger Martin Bruun.
Martin Bruun ser optimistisk på processen, men peger på udfordringer i forhold til lodsejernes opbakning. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Derfor bliver dialogen med lodsejerne central i 2026. Kommunen planlægger bredere møder i oplandet, hvor både alternativer, jordbytte og økonomi kan drøftes i fællesskab.
- Det her er ikke noget, man beslutter hen over natten. Det handler om folks ejendomme, deres levebrød og ofte også næste generation. Det tager tid, og det er helt normalt, siger han.
Ambitiøs tidsplan
Annonce
Ifølge trepartsaftalen skal en stor del af indsatserne være i gang inden 2027, med en midtvejsevaluering allerede i 2026. Det kalder Martin Bruun en meget ambitiøs tidsplan.
Mange er i gang med at regne, tale med familien eller banken og vurdere deres muligheder.
Martin Bruun
- 2027 er i praksis den absolutte slutdato i forhold til vandrammedirektivet. Så jeg forstår godt presset. Men vådområdeprojekter har altid haft en lang modningstid, og mange lodsejere er stadig i overvejelsesfasen, siger han.
Derfor advarer han mod at måle fremdrift udelukkende på underskrifter.
- Der kan være sket rigtig meget, selv om der ikke ligger en aftale endnu. Mange er i gang med at regne, tale med familien eller banken og vurdere deres muligheder.
Mangler et lokalt fyrtårn
I modsætning til Guldborgsund Kommune, der med det store lavbundsprojekt ved Hejrede Sø allerede har fået et markant fyrtårn under Den Grønne Trepart, har Lolland endnu ikke et tilsvarende flagskibsprojekt.
- Vi har fire mindre projekter i gang, men ikke noget i samme skala endnu. Et projekt ved Avnede Strand kunne på sigt udvikle sig til et signaturprojekt i Lolland Kommune, men det er stadig i en meget tidlig fase, siger Martin Bruun.
Tid, understreger han igen, er en afgørende faktor.
Mere jord til bytte
Hvis der er ét sted, hvor Martin Bruun mener, at processen kan rykkes markant, er det på statens rolle i jordopkøb.
Annonce
- Det afgørende for mange landmænd er jordbytte. At man kan se sin bedrift fungere på den anden side af et projekt. Her mener vi, at staten bør være mere proaktiv og købe mere jord op, som kan bruges fleksibelt, siger han.
Kommunerne har ikke selv adgang til midlerne i Den Grønne Arealfond, og derfor afhænger jordbytter af statens tempo.
- Jord skifter ikke hænder ret tit. Når der er en mulighed, skal man slå til, lyder opfordringen.
Godt samarbejde
Trods udfordringerne beskriver Martin Bruun samarbejdet i de lokale treparter som konstruktivt.
- Landbruget, Danmarks Naturfredningsforening og kommunerne har respekteret hinandens roller og vilkår. Der har været en reel vilje til at komme i mål, siger han.
Nu bevæger arbejdet sig ind i næste fase: Fra streger på et kort til konkrete aftaler i virkeligheden.
- Det er her, det bliver svært. Men det er også her, det bliver afgørende, siger Martin Bruun.
Hvad er Den Grønne Trepart?
Den Grønne Trepart er en bred politisk aftale, der skal ændre det danske landskab og gøre Danmark mere klimavenligt. Aftalen betyder, at store landbrugsarealer i de kommende år skal omlægges til skov, natur og vådområder for at beskytte miljøet og reducere udledningen af CO₂.
Blandt de vigtigste mål er at plante 250.000 hektar ny skov, omlægge 140.000 hektar lavbundsjord, skabe mere natur og forbedre vandmiljøet i fjorde og kystområder. Samtidig indføres en CO₂-afgift på husdyrproduktion, og der investeres massivt i grøn omstilling og mere bæredygtig fødevareproduktion.
Arbejdet finansieres blandt andet af Danmarks Grønne Arealfond, som råder over 43 milliarder kroner. Aftalen gennemføres lokalt gennem 23 grønne treparter, hvor kommuner, staten, landbruget og naturorganisationer samarbejder om frivillige aftaler med lodsejere.
For borgerne betyder aftalen mere natur tæt på, renere drikkevand, et sundere havmiljø - og et landbrug, der skal være mere klimavenligt i fremtiden.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
