En 28-årig mand fra Lolland, der af politiet beskrives som psykisk uligevægtig, gik natten til mandag på det nærmeste amok i rudeknuseri i Sakskøbing.
Politiet fik den første anmeldelse kort før klokken 1, hvor manden havde knust en eller flere ruder i et af de tog, som var ankommet til Sakskøbing Station. Toget var på vej mod Nakskov, men resten af turen blev aflyst, fremgår det af en mail fra Lokaltog, som driver Lollandsbanen.
Herefter fortsatte han med at knuse ruder i seks biler samt to hoveddøre og en virksomheds indgangsparti, fortæller politiets vagtchef mandag morgen.
Det var på sidstnævnte adresse på Skifervej, at det lykkedes politiet at få fat i manden. Han modsatte sig i første omgang anholdelse, men til sidst lykkedes det betjentene at få styr på den 28-årige, som derfor både er sigtet for hærværk og for at modsætte sig anholdelse.
Der gik cirka en time, fra den første anmeldelse indløb, til det lykkedes politiet at anholde manden. Ifølge vagtchefen brugte manden en nødhammer fra en bus eller et tog til at knuse de mange ruder.
Til at begynde med fulgte et vidne til at begynde med efter manden, men trak sig senere, og kort efter begyndte anmeldelserne så at tikke ind hos politiet fra folk, der havde fået smadret ruder, oplyser politiet.
Hærværket skete ifølge politiet i området omkring Lunden og Vestervang. Manden var tidligt mandag morgen fortsat anholdt.
Politiet hører gerne fra vidner, der måtte have bemærket noget
usædvanligt mellem klokken 01.00 og 02.00 i Sakskøbing, eller eventuelt har været
udsat for hærværk på parkerede biler. I så fald kan man kontakte politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol