Fredag eftermiddag var en 41-årig mand fra Lolland svært utilfreds med situationen på Nørre Alslev Station.
Han virkede utryghedsskabende og var udadreagerende overfor rejsende på stationen, og derfor blev politiet tilkaldt og bortviste manden fra området, fremgår det af politiets døgnrapport for weekenden.
Det fik ham dog ikke til at holde sig væk. Han fortsatte sin opførsel og blev sigtet af politiet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, men heller ikke det fik den 41-årige mand til at besinde sig, og han fortsatte sin opførsel.
Det kunne ordensmagten ikke sidde overhørig, og for at få ro på gemytterne blev manden anholdt og taget med til afkøling på politistationen i Næstved klokken 16.55.
Den udvikling var den 41-årige heller ikke tilfreds med, og han sendte en skudsalve af skældsord betjentenes vej og truede dem på livet. Det endte med at koste manden yderligere sigtelser for fornærmelig tiltale og trusler.
Fredag aften klokken 21.24 blev manden løsladt.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Nu reagerer minister på rotter hos Danish Agro
Mor dømt for gentagen vold mod sine tre børn
Abelones nye planer: Det kunne hun ikke med Peter
Svimlende, skræmmende – og fuldstændig uholdbart
Kvinde tilstår påsat brand i lejlighed
Mest læste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol