Efter eksklusionen fra Liberal Alliance har flere partier erklæret sin interesse i Martin Mickey Pedersen. Foto: Nicklas Linnemann
Martin Mickey er en eftertragtet herre: Flere partier ude efter ham
Efter sine kritiske udtalelser og senere eksklusion har flere partier allerede været ude med snøren efter den omtalte politiker Martin Mickey Pedersen.
Den lollandske eks-Liberal Alliance-politiker Martin Mickey Pedersen er på et splitsekund blevet en af landets mest omtalte personer.
Mandag udtalte han til Folketidende, at han overvejede at forlade Liberal Alliance, efter partiets leder, Alex Vanopslagh, indrømmede at have taget kokain "en, højest to gange," under sit embede som partileder.
Kokain-skandalen i Liberal Alliance
Søndag indrømmede Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh, at han har taget kokain i sin tid som partileder.
Det fik dagen efter partiets lokale folketingskandidat på Lolland-Falster, Martin Mickey Pedersen, til at true med at forlade partiet.-
Jeg kan og vil ikke bakke op om en utroværdig formand, sagde han til Folketidende.
Tirsdag kom det så frem, at ledelsen i Liberal Alliance i Sjællands Storkreds har besluttet at ekskludere Martin Mickey Pedersen fra partiet.
Onsdag oplyser Martin Mickey Pedersen så til Folketidende, at han har besluttet at klage over eksklusionen til Liberal Alliance.
- Jeg kan og vil ikke bakke op om en utroværdig formand, sagde Martin Mickey Pedersen mandag.
Den beslutning fik han ikke lov til at tage selv. Tirsdag meddelte Liberal Alliance Sjællands Storkreds, at folketingskandidaten var ekskluderet som følge af sine udtalelser til pressen.
Martin Mickey Pedersen er stadig at finde på stemmesedlen, fordi eksklusionen sker med så kort varsel. Og han er da heller ikke færdig i politik, understreger han.
Annonce
Fire har gjort kur
Og måske er græsset grønnere på den anden side.
Han fortæller til Folketidende, at flere partier allerede har rakt ud til ham for at få ham i folden.
- Det er fedt, man bliver anerkendt af andre partier efter sådan en sag, siger han til Folketidende.
Fire partier har allerede kontaktet ham. Nogen gjorde det allerede mandag efter hans kritiske udtalelser, men inden nyheden om eksklusionen ramte. Andre har først gjort det, efter Liberal Alliance kylede ham på porten.
Han vil ikke afsløre, hvem der konkret er tale om.
- Jeg skal lige overveje, hvor jeg skal hen rent politisk nu, siger han.
Han er ikke i tvivl om, at han fortsat vil være at finde i blå blok. Alle fire partier, der har haft snøren ude efter ham, ligger da også til højre på det politiske spektrum.
- Der er både tale om lokallister og landsdækkende partier, siger han uden at ville ud med mere end det for nu.
I forbindelse med kommunalvalget var Martin Mickey Pedersen forbi studiet for at dyste i viden om Lolland mod Enhedslisten. Se, hvem der vandt herunder.
LF’s største valgdebat - live på Folketidende.dk
På lørdag går 20 lokale kandidater på scenen til valgkampens største debat.
Følg det live her på Folketidende.dk, hvor vi streamer og blogger direkte fra debatten.
Det er klokken 14 - lige her, hvor du læser med nu.
Vil du selv være med som publikum, foregår det på GuldBoSund fra klokken 12:30 - vi starter med stegt flæsk.