Svimlende, skræmmende – og fuldstændig uholdbart

Hvem betaler prisen for en folkeskole, der er i knæ?

Trækker du det spørgsmål til eksamen, så har du fået et af de virkelig nemme.

Svaret burde ikke kræve ret meget betænkningstid. Det er selvfølgelig børnene i vores folkeskole, der betaler en tårnhøj regning ved kasse et. Huller i deres viden, færre uddannelsesmuligheder og en tungere vej ind i voksenlivet.

Selvom undertegnede har en ganske middelmådig matematisk studentereksamen, så er det ikke svært at forstå, at tallene for vores to kommuner er himmelråbende alarmerende.

På Lolland forlader 34,4 procent af eleverne 9. klasse med under 02 i dansk og matematik. I Guldborgsund er det 20,7 procent. På landsplan 13,5 procent.

Læs lige de tal igen. Det er svimlende, skræmmende – og fuldstændig uholdbart.

Vi taler altså om, at mere end hver tredje i Lolland Kommune og hver femte i Guldborgsund ikke består deres folkeskoleeksamen i de to fag.

Røven i vandskorpen

Derfor er det selvfølgelig ikke specielt overraskende, at det generelle karaktergennemsnit også hænger med røven i vandskorpen.

Lollands karaktergennemsnit på 5,9 er landets næstlaveste. Guldborgsunds 6,6 ligger også under landsgennemsnittets 7,1.

Det er ganske enkelt en falliterklæring for de voksnes indsats, når så mange børn ikke får det faglige fundament med - og det handler både om lærerne og i endnu højere grad om dem, der har ansvaret for folkeskolerne, nemlig kommunerne. 

Tilmed står stolene alt for ofte tomme. På Lolland er det gennemsnitlige fravær 10,7 procent. På Borgerskolen i Maribo hele 14,1 procent. Omkring hver tredje elev på skolen har over 15 procent fravær, som Folketidende kunne fortælle i går.

"Vanvittigt", lyder det fra udvalgsmedlem Anders Bo Jørgensen fra Din Stemme (J).

Ja, enig!

Men politisk bestyrtelse skaffer jo ikke børnene tilbage i klassen. Hvem følger op, når fraværet begynder at vokse? Hvor hurtigt får familien hjælp? Og hvem sikrer, at hjælpen faktisk virker?

Skolelederne siger, at de gør alt for at følge op, men tallene taler desværre deres eget tydelige sprog. 

Lollands skoledirektør Jesper Ulrich Jørgensen leverer selv en opsigtsvækkende forklaring: "Meget er gået op i struktur og skolelukninger, mindre er gået på udvikling."

Mens de voksne har flyttet rundt på skolerne, har børnene manglet det løft, de havde brug for.

Sælger vi nogle årgange?

Kommunernes sociale udfordringer er reelle. Flere børn har brug for ekstra støtte og ja, forældreressourcerne kan være i den lave ende i vores landsdel.

Netop derfor skal indsatsen være stærkere. Forældres uddannelse og indkomst må aldrig blive et loft over skolens ambitioner eller politikernes beslutninger - ligesom forældrene har selvfølgelig også et ansvar.

Nu har Lolland en tiårig strategi med mere varieret undervisning og elevindflydelse. I Guldborgsund er ambitionen at nå landsgennemsnittet inden for fem år, gerne før.

Fornuftigt, nødvendigt, men hvis man eksempelvis går i sjette klasse, så har man jo hverken fem eller ti år til at vente på forbedringer.

Sælger vi bare fire, fem, seks årgange, mens vi venter?

Kig mod syd

Sydfalster Skole viser, at fremgang er mulig. Det kan du læse om i dagens avis. Her er matematikgennemsnittet nu 6,7 mod landets 6,5. Trivslen er også forbedret. Skolen arbejder med fællesskaber på tværs og to lærere i dansk og matematik.

"Vi arbejder helt bevidst med faglighed, trivsel og relationer", siger skoleleder Stine Friis.

Sådan! Forhåbentlig bruger kommunen Stine Friis’ indsigt til noget fornuftigt.

Lolland-Falster har i den grad brug for unge, der kan tage en uddannelse, finde fodfæste og være med til at udvikle landsdelen. Når for mange forlader skolen med for lidt i bagagen, rammer det Sydhavsøernes fælles fremtid. Så reproducerer vi blot det, vi skal væk fra.

Derfor sætter Folketidende i den kommende tid fokus på skolerne, fraværet, trivslen og fagligheden. Vi vil følge løsningerne og holde de ansvarlige fast på resultaterne.

Børnene har kun én skolegang. Den skal dælme være i orden!