Hænderne er over hovedet hos formanden for middelaldermarkedet i Nysted, og det er ikke fordi, at nogle sigter på ham med bue og pil. Nok regnede markedets sidste dag væk, men det kunne ikke ødelægge indtrykket af at de to forudgående dage havde været fremragende.
Henrik Nylander Nielsen fra Foreningen Nysted Middelaldermarked regner med, at der kun var en femtedel af de forventede gæster om søndagen, men det betød kun ganske lidt i det samlede billede.
- Omsætningsmæssigt forventer jeg, at vi matchede sidste års marked, hvis vi ikke lige frem er lidt over, forklarer han.
Det skyldes ikke mindst to fantastiske sommeraftener, hvor den historiske købstad viste sig fra sin bedste side.
- Vi kunne have ild i bålfadene, fakler på pladsen og alt var lige som vi ønskede det, siger han.
John Brædder var bedst til at ramme plet i en dyst mod andre politiske modstandere, hvor vinderen måske kan gå til efterårets valgkamp som Guldborgsunds Robin Hood. Foto: Privatfoto
Håber på tempelriddere næste år
Der har da også været masser af positive tilkendegivelser fra markedets gæster, og fra mulige nye middelaldergrupper.
En af dem håber Henrik Nylander Nielsen at få med næste år.
- Der er tale om nogle korsriddere fra 1100-tallet, og de ville passe godt ind.
Noget af det, som han har taget med fra årets marked som en stor succes, var de gæstende gæs. Dyr passer rigtigt godt ind, og derfor vil dyr i en eller anden form også gøre comeback i fremtiden.
Først skal den fremtid dog endeligt på plads.
- Vi skal have en aftale med menighedsrådet, for uden adgang til pladsen omkring kirken, bliver der ikke et marked, siger Henrik Nylander Nielsen, der i første omgang blot glæder sig over årets succes.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol