Retten i Nykøbing skal over tre retsdage afgøre, om den tiltalte i sagen har forsøgt at dræbe sin datter. Arkivfoto: Anders Knudsen
Mor nægter drabsforsøg på datter: Nu begynder retssagen
En 44-årig kvinde er tiltalt for drabsforsøg på sin datter nytårsaftensdag 2024 på en adresse i Maribo. I dag begynder første retsmøde i sagen, som kører ved Retten i Nykøbing Falster.
Retssagen mod en 44-årig kvinde, der er tiltalt for drabsforsøg på sin datter, begynder i dag ved Retten i Nykøbing Falster.
Forsvarsadvokaten oplyser, at kvinden nægter sig skyldig i drabsforsøg, men erkender vold. Folketidende følger sagen tæt.
I dag, torsdag, begynder retssagen mod en 44-årig kvinde, der er tiltalt for drabsforsøg på sin datter på en adresse i Maribo.
Ifølge anklageskriftet skal moren med begge hænder have taget kvælertag på datteren, indtil datteren mistede bevidstheden. Det skriver Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i anklageskriftet.
Den 44-åriges forsvarsadvokat Mariann Jørn Hansen oplyser til Folketidende, at tiltalte nægter sig skyldig i drabsforsøg, men at hun erkender vold. Ifølge forsvareren opstod en konflikt forud for hændelsen.
Hvis retten skal tage stilling til spørgsmålet om vold, vil den også tage stilling til voldens karakter. Spørgsmålet er, om det er simpel vold eller kvalificeret vold - også kaldet grov vold.
I anklageskriftet lyder det ifølge Ekstra Bladet, at det kun lykkedes datteren at undslippe drabsforsøget, fordi moren troede, at datteren var død.
Da datteren kom til bevidsthed, flygtede hun ind på sit værelse og ringede 112.
Folketidende følger sagen fra Retten i Nykøbing Falster fra kl. 09.30.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet