Det var her ved Guldborgsundtunnellen, at langt de fleste blev taget i at køre for stærkt. Arkivfoto: Anders Knudsen
Næsten 400 taget i fartkontroller
Politiets fotovogn tilbragte en stor del af fredagen på at kontrollere farten hos bilisterne et bestemt sted i landsdelen, og det kom der rigtig mange fartbøder ud af.
Det går stadig for stærkt for mange bilister, når de passerer gennem Guldborgsundtunnellen på Sydmotorvejen.
Fredag fra klokken 10.40 til 18.40 var en af politiets fotovogne på plads ved tunnellen, der forbinder Lolland og Falster, og hvor fartgrænsen er sat ned til 90 kilometer i timen.
Og selvom langt de fleste af de næsten 5.000, der blev kontrolleret, holdt sig på den rigtige side af fartgrænsen, så var der også 389, der ikke gjorde.
53 af dem havde så meget fart på, at det udover en fartbøde også koster et klip i kørekortet. Tre andre kørte endnu hurtigere og står til en betinget frakendelse. Højest målte hastighed i 90-zonen var 172 kilometer i timen.
Ligeledes fredag, fra klokken 18.21 til 22.00, var en anden fotovogn på Gedser Landevej ved Væggerløse, hvor fartgrænsen er 70 kilometer i timen.
Det var der syv, der ikke overholdt, og den hurtigste blev målt til 99 kilometer i timen. Det koster den pågældende et klip i kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport for weekenden.
Derudover var der også en fartkontrol på Kobbeløsvej i Gedser fredag, men her blev der ikke noteret nogen fartsyndere.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol