- Det er jo en kamp, hvor vi ikke lykkes i nogen ender af
banen. Vi må jo erkende, at vi taber bare til et hold, der var markant
bedre end os.
Håndbold, Bambuni Kvindeligaen
NFH-Team Esbjerg 22-34 (10-18)
Målscorere, NFH: Kristina Kristiansen 4, Caroline Aar 3, Mia Svele 3 (2), Nanna Hinnerfeldt 3, Clara Bang 2, Thea Kærholm Olsen 2, Laura Andersen 2, Clara Lerby 2, Stine Eiberg 1.
Team Esbjerg: Henny Reistad 6, Zoë Sprengers 5, Live Rushfeldt Deila 4, Michala Møller 3, Olivia Löfqvist 3, Helene Kindberg 3, Nora Mørk 2 (2), Line Haugsted 2, Katharina Filter 2, Kathrine Heindahl 1, Rikke Iversen 1, Elin Hansson 1, Marit Røsberg Jacobsen 1.
Udvisninger: NFH: 1. Team Esbjerg: 2.
Dommere: Jesper Madsen og Mads Hansen.
Tilskuere: 1.837 i Spar Nord Boxen.
De første ti minutter så det ellers muligt ud - men så skete det, der er sket så mange gange før, når NFH møder Team Esbjerg.
Vestjyderne trak fra, og allerede godt halvvejs i første halvleg var spændingen reelt ovre, da holdene torsdag aften tørnede sammen i Spar Nord Boxen i Kvindeligaens mesterskabsspil.
Det endte i en afklapsning. 34-22 vandt Team Esbjerg i en kamp, der for hjemmeholdet nok mest vil huskes for, at fangruppen NFH Supporters afslørede et nyt tiltag, "den ottende mand", som er en kæmpe trøje, der blev hejst til ære og støtte for NFH.
Svært med skader
NFH-træner Niels Agesen erkender, at det er mere end almindeligt svært at bide skeer med esbjergenserne.
- Vi skal ramme den lige bagi, a la det vi gjorde i Esbjerg sidst, hvis vi skal have en chance mod dem, siger han.
- Der skal vi bare toppræstere alle mand, og hvis jeg skal være kynisk, rammer de fleste hold måske det, hvor alle virkelig toppræsterer, en gang hver anden sæson.
NFH-træneren påpeger også, at NFH er hårdt ramt af skader.
- Der er grænser for, hvad vi kan holde til, og så stadig
drille et af de bedre hold.
Kan spille sig i semifinalen
Trods nederlaget ligger NFH fortsat lunt i svinget til at nuppe andenpladsen i puljen, som vil sikre en DM-semifinale.
Den kan allerede blive sikret søndag, når NFH gæster Sønderjyske Håndbold. En sejr her vil matematisk sende NFH i semifinalen.
- Det handler ikke bare om, om vi vinder eller taber. Det er lige så meget spillet og ressourcerne. Det kan godt være, at stillingen er god, men vi slog kun
Sønderjyske med nød og næppe sidst, og de spiller godt for tiden. Det bliver svært på søndag, og vi er ramt.
Er det en kamp, du frygter?
- Prøv og hør, jeg har sgu været med i for mange år til
at frygte at tage til Sønderjyske, siger Niels Agesen og fortsætter:
- Vi skal holde fokus på os selv og se, om vi ikke kan tage til Sønderjyske og levere, siger han.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet