Dagens vejr på øerne
Arkivfoto: Anders Knudsen
Nu kommer varmen for alvor, men ...
Vi går nogle varme dage i møde på Lolland-Falster, men sydeuropæiske temperaturer bliver det ikke til i denne omgang ifølge DMI.
I fredags kunne vi her på folketidende.dk fortælle, at en prognose fra DMI lovede masser af sol i den kommende weekend og temperaturer helt op til 33 grader på Lolland.
I mandags var prognosen så blevet justeret en smule og lød nu på op til 28 grader.
Nu er vi så kommet et par dage tættere på, og DMI fastholder, at vi især fredag og lørdag kan se frem til sommerlige temperaturer på Sydhavsøerne.
- Men der er ikke noget i prognoserne, der siger 30 grader, lyder det onsdag fra DMI's vagthavende meteorolog Marie Sinius-Clausen.
Temperaturerne begynder allerede at stige til op til 23-24 grader, og fredag ser i øjeblikket ud til at blive den varmeste dag med op til 27 grader.
Lørdag kan vi forvente op omkring 26 grader, men søndag går gassen så lidt af varmeballonen igen, og her skal vi næppe sætte næsen op efter mere end 22 grader, oplyser Marie Sinius-Clausen.
Ingen skyfri himmel
Og sol fra en skyfri himmel skal vi heller ikke sætte næsen op efter ifølge meteorologen. Ifølge prognosen kommer der perioder med skyer alle dage frem til søndag, hvor der nok er størst chancer for længere perioder med sol.
- Der kommer en front ind med regn natten mellem fredag og lørdag, og lørdag morgen kan det stadig regne på Lolland.
- Det bliver lidt lummert med en fugtig varme. Der kan måske også komme en tordenbyge i løbet af lørdagen, siger Marie Sinius-Clausen.
De foreløbige prognoser for næste uge tyder indtil videre på, at vi får dagtemperaturer omkring eller lidt over 20 grader det meste af ugen.
Men når vi kommer frem til næste fredag ser det igen ud til, at termometret kan nå op over 25 grader ifølge DMI's prognoser.
Sommer og is hænger uløseligt sammen. På Nysted Mole blev de blæst bagover støtten, da de for nylig genåbnede ishuset.
Seneste artikler
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok